I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Skal vi blive et øjeblik ved taknemmeligheden?

Det er nemlig ikke min egen stærkeste side. At stoppe op et øjeblik og sætte pris på alt det gode, der er i ens liv, eller at huske indimellem at fejre både de store og de små sejre. Selv har jeg en tendens til altid at være videre, på vej mod næste udfordring eller eventyr.

Det kan godt betale sig at stoppe op indimellem. Et hav af studier har bevist sammenhængen mellem taknemmelighed og øget livskvalitet, og i lyset af den usikre tid, vi nyligt har været igennem, kan det ikke mindst være et fint lille anker at fokusere på alt det, vi, trods kaos, rent faktisk har.

For min egen part er det ikke få gange, jeg har downloadet en app til at huske mig på at sige tak (og ikke fået brugt den), men dét, der bedst har inspireret og skubbet til mig, har været April Gargiulo fra Vintner’s Daughter. Jeg tror ikke, at hun selv ved det (måske har jeg ikke fået sagt ordentligt tak) for det er ikke noget, vi har talt en masse om.

I stedet handler det om, at alt, hvad April gør og siger, er gennemsyret af taknemmelighed. Det går igen i hendes egne posts på Instagram og på Vintner’s Daughters, og jeg vil næsten vove at påstå, at det findes i selve produktet også. Faktisk oplever jeg, at mange af dem, der lige nu har stor succes med det, de laver, er mere taknemmelige end andre. Tag blot vores egen Ole Henriksen, som jeg har haft fornøjelsen af at kende gennem mange år. Taknemmelighed er et af de ord, der fylder alt, hvad han laver. Gisele, som er en af vor tids ubetinget største og mest succesfulde topmodeller, har også skrevet en bog om sin vej til et meningsfuldt liv, og taknemmelighed, er ikke overraskende, et af kodeordene.

‘Jeg gør mange små ting hver dag for at koble af og finde energi. Jeg nyder tid med familie, venner, naturen, pilates og drikker masser af te, men den største enkeltstående praksis i mit liv er min taknemmeligheds-praksis. Det er den, der har den største virkning i mit liv og hjælper mig gennem både op- og nedture” sagde April for nylig i et interview.

Jeg skrev til hende for at høre, hvordan hun, helt bogstaveligt, gør i sin hverdag. Om hun sætter sig og mediterer eller hvordan? Skriver dagbog? Råber tak udover vinmarkerne, hvor hun bor?

Faktisk er hendes svar meget enkelt og kræver hverken vinmarker eller meditationsalter. Det er noget, vi alle let kan inkorporere i vores hverdag. Vil du vide hvordan?

Så tilmeld dig vores eksklusive virtuelle VIP event med April og Vintner’s Daughter her (du får både det fineste – og ellers i Europa utilgængelige trialkit med Active Treatment Essence og Active Botanical Serum, der øger gløden i din hud, samt opskriften på hvordan du (måske) med nogle lette værktøjer kan øge gløden i dit liv).

Du tilmelder dig lige her<< (og til alle jer, der har spurgt: Jo, I kan godt få optagelsen tilsendt dagen efter eventet, hvis I ikke har mulighed for at deltage på selve aftenen. Så kan I se den i ro og mag, når det passer med jer. Pakken med produkter, te og journal kommer stadig direkte i forlængelse af din bestilling).

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...