I går var det World Meditation Day, og ja, jeg ved at nærmest hver dag har et navn. Selv pandekagedag findes der (den holder jeg nu meget af).
Men jeg synes alligevel at denne er vigtig.
Ikke mindst i lyset af det seneste år hvor rigtig mange af os har været bragt en del mere ude af vores komfortzone end vi måske har brudt os om og har søgt efter anledninger, der har kunnet skabe ro og repetition i en kaos. Tag blot sysler som surdej og strikketøj, der har fået kronede dage.
Og World Meditation Day betyder ikke nødvendigvis at du skal sætte dig ned og meditere, hvis det ikke føles rigtigt for dig. Men det giver anledning til at lige at stoppe op og tænke over små pauser og meditative elementer i hverdagen, der kan give os allesammen et pusterum.
Det behøver ikke at være så omfattende
Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker de små genveje som naturligt kan inkorporeres og ikke kræver så meget af mig. Ritualer, der skal fastlægges med ur og besvær, bliver sjældent til noget hos mig. Det gør det til gengæld, når jeg naturligt kan indpasse det, mens jeg alligevel laver noget andet.
Det kan handle om så enkle ting som at tygge sin mad langsomt. Ifølge ayurvedisk filosofi bør vi tygge al mad 32 gange inden vi sender det videre ned i maven, fordi fordøjelse starter allerede i munden. Samtidig er det en let og sund måde at stoppe op og et øjeblik skrue ned for tempoet i hverdagen.
At lytte er en anden måde at meditere på. Vi taler aktiv og bevidst lytning til et andet menneske, med alt hvad dertil hører af kropssprog, ansigtsudtryk og stemmeleje, ikke det dér halve øre, vi let kan komme til at høre efter med. Rent faktisk forlyder det, at dét vi gerne vil sige kun udgøres med 7% af de ord, vi bruger. Resten udtrykkes på andre måder, der kræver at vi stopper op og lytter med alt hvad vi har.
Det kunne også være at slukke for onlinetræningen og i stedet lade kroppen bestemme, hvordan den vil røres. Det kan være lidt grænseoverskridende i starten blot at følge kroppen ud i forskellige positurer, men det giver tifold tilbage og bringer alle os, der nogle gange kører på automatpilot, tilbage i kroppen og dens virkelige behov.
Og så er der selvfølgelig stimulering af sanserne. For nogle er det en gåtur i skoven og synet af grønne træer. For andre er det lyden af havet eller smagen af god mad. Eller at se pinsesolen danse.
For mig er det duft. Det skriver jeg fluks mere om, når du klikker dig ind i morgen.
Ingen Kommentarer