I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Så må du åbne den første pakke i adventsboksen

Jaa, endelig blev det 1. søndag i advent og du må åbne den første gave i adventsboksen (for du har vel ikke allerede kastet dig over hele boksen det øjeblik den landede på din matrikel, vel?).

Og har du det blot en smule som mig, så kender du alt til en julemåned, der starter med gode intentioner og ender i hast med alt, hvad dertil hører af gaveindkøb, planlægning, juleklip, småkagebagning, arbejdspres og tid, der løber alt for hurtigt. I år kan tiden for mange af os være ekstra sårbar og stressende.

Det er her adventsboksen kommer ind.

Den handler selvfølgelig om skønhedsprodukter, men allermest handler den om en lille rolig stund og om at finde balancen – på den virkelig behagelige måde. Tænk duft, smag, varme, blødhed, glød, ro og velvære.

Først og fremmest skal du finde et sted, du kan lide at være, om det er badeværelset, stuen, dit soveværelse eller et helt fjerde sted, hvor der er ro, fred, varme og plads til at tage en halv time ud. Sæt Do Not Disturb-skiltet på døren (jo, sådan ét har vi lavet igen i år på stor opfordring fra jer) og klik på den særlige adventsplayliste, så du kommer i rette stemning.

Og så hjælper videoen dig godt i gang herfra.

Du finder playliste og video lige her<<

Rigtig god fornøjelse.

6 Kommentarer

  • Svar
    Tanja Olesen
    28. november 2021 kl. 14:15

    Hej Charlotte. Wauw en lækker gave men nåede desværre ikke selv at få en til mig selv. Elsker alt det te som er købt hos dig. Jule teen er den mon fra Sing te hus som du tidligere har nævnt ? Og vil lige høre dig om du kan anbefale en matcha te for har aldrig smagt matcha før men vil gerne igang😚😚💗 vil også lige høre dig omkring lip suede paletten fra westman atelier. Den med den fine tomatrøde i bla. Overvejer den som en advents gave til mig selv. Har nemlig et af produkterne fra mærket og er vild med det… jeg elsker og har altid lidt farve på læberne. Og gerne rødlige toner. Er paletten og farverne også meget anvendelige til hverdags makeup. Har meget naturlig makeup på nemlig. Og altid lidt rouge og lys øjenskygge, mascara og så lidt på læberne.. Kærlige jule hilsner fra Tanja 🤶🎅🌸

    • Svar
      Charlotte Torpegaard
      29. november 2021 kl. 13:41

      Kære Tanja

      Tak for hilsen, og æv, at du ikke nåede en adventsboks. Men måske du kan lade dig inspirere til dine egne små ritualer ud fra videoerne. Juleteen i år er faktisk en særlig julete, vi har fået lavet af Perch’s Thehandel, men du kan helt sikkert finde en lignende fin én derinde.

      Og hvor dejligt at have matcha til gode. Det er vigtigt at købe en god ‘grade’ matcha, så du både får de rigtige vitaminer ud af det, og den bedste smag. Sing Tehus har faktisk nogle fine nogle i små bøtter. Du behøver måske ikke at købe den dyreste fra starten, men lad være med at tage den helt billige.

      Mht. Lip Suede, så elsker jeg den. Både farverne (den tomatrøde og den pink er mine egne favoritter, men de kan også blandes efter hvad du har lyst til). Der er godt med farve i den. For mig er der ikke så meget forskel på hverdag og fest, jeg kan lige så godt lide en rød læbestift i hverdagene og måske lidt mere underspillet, når jeg skal ud. Og med naturlig makeup ser det ekstra flot ud.

      Formlen er superblød og plejende, og så holder den vitterlig det meste af dagen, uden at du behøver at tænke over det. Det er et kæmpeplus, når det kommer til rød læbestift, hvis du spørger mig.

      De bedste hilsner Charlotte

  • Svar
    Tanja Olesen
    28. november 2021 kl. 18:58

    Og endnu et spørgsmål 😚😉min rosakvarts rulle til ansigtet er jeg vildt glad for og brugt i mange år. Og har også den til kroppen men der er jeg desværre ikke så flittig 🙈 nu har jeg jo også set at mange bruger gua sha til ansigtet også. Kan jeg sammenligne min rulle med gua shaen og kan de lidt det samme altså med effekten heraf. Håber du forstår mit spørgsmål.

    • Svar
      Charlotte Torpegaard
      29. november 2021 kl. 13:45

      Hej igen Tanja

      Det er så fint, spørg endelig løs. Og ja, rullen og gua sha’en gør nogle af de samme ting for huden. Glød, mikrocirkulation, toning, afspænding af muskler osv. Hvor rullen er en meget afslappende og meditativ oplevelse, kan du med gua sha’en gå lidt dybere ned i muskler og bindevævsstruktur. Nogle har begge, og nogle vælger, hvad der passer bedst til ens temperament.

      Mange hilsner Charlotte

  • Svar
    Tanja Olesen
    29. november 2021 kl. 19:49

    Mange tak for de gode svar 👌😊jeg kikker på alle de fine sager hos dig her i løbet af december og vi min familie og jeg kommer også og besøger din fine lille butik i løbet af december … Kh. Tanja

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    30. november 2021 kl. 09:03

    Hej Tanja, dejligt det kunne bruges. Og du skal være så velkommen i pavillonen.

    Mange hilsner Charlotte

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...