I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Så enkelt (og smukt) kan det gøres

Mangler du inspiration til weekendens selskabsmakeup (jeg elsker ordet selskab, det smager lidt af Coco Chanel og Helena Rubinstein, der inviterede til middagsselskaber i deres respektive lejligheder i Paris og New York), så er det blot at vende sig mod Englands ypperste stilikon i øjeblikket – Alexa Chung, der formår altid at se fantastisk ud med helt få midler. Se selv her, hvor hun prydede første række til lingerigiganten Victoria’s Secrets seneste gigashow (Victoria’s Secret har i øvrigt åbnet en afdeling i Københavns Lufthavn!). Smuk blondebluse og casual frisure tilføjet rød læbestift og ditto lak. Hun sværger til matte røde læbestifter – få de bedste af dem i næste indlæg. Og find en række af Alexas skønhedsfavoritter lige her.

Get inspired by British beauty icon Alexa Chung’s look at Victoria’s Secret the other night. Beautiful black laces added only a matte red lip and red nails. 

 

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar