I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Odense, Århus, Sønderborg – I er ikke glemt!

Det vælter stadig ind med fine kommentarer fra jer, og jeg sætter stor pris på hver og én. (husk at det er sidste dag i dag, hvis du vil nå at være med i konkurrencen). Med alle de gode input løber jeg helt sikkert ikke tør for emner her på skønhedsbloggen foreløbig! Én ting vil jeg skynde mig at tage op med det samme, nemlig det faktum, at rigtig mange af de skønhedsevents, jeg enten afholder eller deltager i, foregår i København, og at det er rigtig ærgerligt, når man, som mange af jer, bor på Fyn eller i Jylland for nu at blive inden for landets grænser. Det er absolut ikke uvilje. Jeg ville hellere end gerne finde tid til at komme hele vejen rundt, og jeg har absolut skrevet jeres kommentarer bag øret. Louise, Magasin Århus afholder en event næsten magen til den i København, det er i morgen mandag, mens Magasin Odense afholder tirsdag. Det er det kun Kgs. Nytorv, der har valgt at inkludere en skønhedsvært, så det bliver desværre kun dér, jeg slår mine folder i denne omgang (læs mere her). Og Signe, din gode kommentar vender jeg tilbage til i næste indlæg.

Thank you for all your comments about beauty events in Århus and Odense. I promise that I am working on it. 

4 Kommentarer

  • Svar
    Louise
    2. september 2012 kl. 17:03

    Det lyder virkelig lækkert at der kommer til at ske mere i Jylland osse! Var så ked af at flytte fra kbh til Jylland, så jeg ikke kunne være med til alle de lækre events mere 🙁

  • Svar
    Louise R
    3. september 2012 kl. 11:39

    Tak for dit hurtige svar Charlotte. Jeg vil glæde mig til kommende arrangementer i det jyske og ellers må man jo overveje en lille udflugt over Bæltet:-)

  • Svar
    Signe ML
    3. september 2012 kl. 20:46

    Tak for dejligt hurtigt svar og at vi bliver husket 🙂 Og prøver alligevel altid at finde tid til at komme til KBH, når der sker noget godt 😉

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    4. september 2012 kl. 22:03

    Kære Louise, Louise og Signe,

    Jeg har flere gange oplevet læsere her på skønhedsbloggen, der er taget en hyggetur til København, enten fordi de har vundet en skønhedsoplevelse eller gerne vil med til en skønhedsevent. Så tager de dagen fri og laver en tur ud af det.

    Så overvej endelig de små udflugter! Det ville være hyggeligt. Og ellers ses vi i Jylland og på Fyn.

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar