I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Når frostbidte kinder ikke er pæne

Én ting er frostbidte kinder lavet med læbestift. En anden er den mindre skønne version, der kommer af den bidende frost udenfor. Beskytter du ikke din hud ordentligt, kan du risikere at få både tør hud og rødme, men også frostskader og de bittesmå karsprængninger, som ikke går væk igen. Sørg for at beskytte huden i ansigtet med en god ansigtscreme uden alt for meget vand. Cremer og balms indeholder langt mindre vand end lotions og geléer. Nogle af mine egne favoritter er Amazing Space Delicate Cream og A-Derma Balm, som fås på apoteket. Eller ty til den japanske bestseller Yu-Be Moisturizing Skin Cream, der beskytter effektivt mod både kulde, vind og vand. Den er favorit blandt bjergbestigere til at beskytte huden under ekstreme forhold og formuleret uden mineralske olier, der er kendt for at lægge sig ovenpå huden (fås på en række danske skønhedssites). Skal du på skiferie, så husk endvidere en god solcreme med en høj solfaktor. 

Foto: Yu-Be

5 Kommentarer

  • Svar
    Nina
    10. februar 2012 kl. 15:55

    Kære Charlotte

    Kan du anbefale en god vintercreme til fedtet, sart hud? Jeg er normalt meget glad for Oil Free Lotion fra Dermalogica, men min hud begynder virkelig at klø og virke stram og tør i denne kulde (samtidig med at min t-zone stadig fedter, suk…).

    Tak!

    Mvh Nina

  • Svar
    Anne
    10. februar 2012 kl. 17:59

    Hej Nina,
    Jeg har også fedtet og sart hud med tendens til tørhed. Du må endelig huske at fugte nok – jeg bruger selv ansigtsolier og bla creme fra Rudolph Care – for når din hud udtørrer, producer din hud bare mere fedt, og du ender med både fedtet og tør 🙁 det bedste mod fedtet hud er at afrense den mildt men GRUNDIGT og at exfoliere. Det har ihvertfald hjulpet mig.

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    14. februar 2012 kl. 11:42

    Kære Nina,

    Tak for dit spørgsmål, og undskyld sent svar. Jeg synes også, at denne vinter med isnende frost og pludselige plusgrader tærer hårdt på huden. Det er altid svært at råde præcist på afstand, men jeg vil anbefale dig at kigge nærmere på ansigtsolierne fra økologiske Suki. Selv om du har tendens til fedtet hud, så har din hud brug for gode olier. De har især en balancerende ansigtsolie med masser af fugt – Pure Facial Moisture Balancing – som måske kunne være noget for dig. Hvis du bor i København, så gå ned forbi Pure Shop i Grønnegade og hør, om du ikke kan få en prøve på den, så du ved, om det er noget for dig, inden du køber. De kan også kigge nærmere på din hud og anbefale dig yderligere.

    Bor du ikke i København, så kan Suki købes i Pure Shops webshop.

    Jeg håber, at det kan hjælpe dig lidt på vej.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    14. februar 2012 kl. 11:48

    Kære Anne,

    Tak for din kommentar og dine gode tips. Det er nemlig helt rigtigt, at ansigtsolier også er gode til fedtet hud, hvis man vælger de rigtige, og at udtørret hud producerer mere fedt, hvad der kan få huden helt ud af balance.

    Jeg skrev på et tidspunkt lidt mere om det her, hvis der er flere, der skulle få brug for vintertips:

    https://www.ilovebeauty.dk/skoenhed/mangler-din-hud-fedt-eller-fugt/2012/01/

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Nina
    16. februar 2012 kl. 13:40

    Tak for gode råd, jeg har noteret navnet på Suki olien og vil helt sikkert tjekke den ud 🙂

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...