I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Ilovebeauty tips

Jo større hår, jo mindre synes dine hofter!

I går aftes holdt jeg skønhedsevent for 100 kvinder på Absalon Hotel i København (tusind tak til alle jer, der deltog), sammen med Karmameju. Her talte vi rigtig meget om tørbørstning og om at tage sig kærligt af sig selv. Vi talte også om vinterenergi og så talte vi om abrikoser. Om den tørrede abrikos, der svulmer op og bliver fyldig og blank, når man lægger den i vand, som et symbol på huden. Men faktisk er det det samme, der sker med håret, når du bruger den Diaboost Thickening Treatment, som jeg har fablet om de sidste par dage. Blot er det ikke vand, der får håret til at svulme op, men en ganske særlig teknologi – HTX-teknologi – der øger hårets diameter, så tyndt hår ser langt mere fyldigt ud. Og det gør det virkelig og øjeblikkeligt. Du bruger den som en såkaldt ‘leave-in’ efter hårvask, hvor den masseres og redes ind i håret, eller direkte i tørt hår, hvis du skal have fylde i en ruf. Jeg kan personligt bedst lide den første løsning, men googler du produktet, vil du finde et utal af Youtube-guruer, der elsker løsningen med det tørre hår. Der er i øvrigt en anden god grund til at få håret til at fylde lidt mere. Det er den gode gamle devise om, at jo større hår, jo mindre synes dine hofter.

4 Kommentarer

  • Svar
    HeLene
    30. oktober 2015 kl. 10:57

    Mmm, ønsker det var mig der var til det event, men er glad for jer som var og at I hyggede med Charlotte, Mette og matcha. Lyder dejligt! Gør det igen!

  • Svar
    HeleneR
    30. oktober 2015 kl. 21:08

    Ku desværre ikke deltage i tørbørstnings arrangementet i onsdags 🙁 men nu har jeg investeret i tørbørste og rensebalm fra karameju som plaster på såret 😉

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    31. oktober 2015 kl. 11:05

    Jeg lover, at vi gør det igen, HeLene – det var en virkelig fin aften, og der var rigtig mange, der fik sig en tørbørste eller to med hjem. Så jeg satser på, at vi starter en hel tørbørstningsbølge herhjemme;)

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    31. oktober 2015 kl. 11:06

    Kære HeleneR,

    Det lyder så fornuftigt!;) – og den rensebalm er virkelig dejlig. Hvis jeg har tid, lader jeg den sidde lidt på huden, når jeg har masseret den ind. Så får man også lidt maske-effekt samtidig.

    De bedste hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...