I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Jo, du kan også bruge det til tørbørstning

Det er nok 15 år siden, jeg første gang anbefalede tørbørstning. På daværende tidspunkt var det på ingen måde noget, der var hverken smart eller i vælten, ja, faktisk var det nærmest noget i hippie/helsesektionen.

Tørbørstning må siges at have fået en anden lyd, og selv om jeg til enhver tid ville vælge en Gua Sha-rutine, der går dybere, hvis det blev sat på spidsen, så udelukker det ene jo ikke det andet. Det gode ved tørbørstning er nemlig morgenrutinen, hvor du vækker kroppen og starter dagen med at kunne mærke din krop. Tørbørstning går på lymfesystemet og skal derfor altid foretages mod hjertet (mens Gua Sha går på buler og bindevæv).

Nu, hvor vi går mod de mørke morgener, kan tørbørstning være en virkelig god måde (ja, nærmest overlevelsesstrategi for nogle) at komme i gang med dagen. Blot lige to minutter er alt nok og til at overskue – brug lange strøg fra fodsåler til hjerte og derefter fra håndflader til hjerte, slut med en tur under armene og i nakken.

Men du behøver rent faktisk ikke en særlig tørbørste til formålet. Har du allerede Washi Towel derhjemme, så kan du let bruge det. Tørt og foldet sammen.

Så exfolierer du samtidig huden, der bliver blød og glødende. Win-win.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...