I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Hold øje med

Jeg drikker disse hver dag!

Uanset hvor man vender og drejer sig i øjeblikket bliver der talt om fermentering og probiotika. Aarstiderne holder kurser i det, bøger bliver udgivet i massevis, nye kosttilskud bliver lanceret og cremer bliver fyldt med det. Måske læste du allerede min artikel om det i Femina for snart længe siden eller her på skønhedsbloggen, hvor jeg også har skrevet om det. I så fald undskylder jeg, at det kommer her igen. Men der er stadig mange, der ikke helt har set fidusen med det, og en god ting kan ikke siges for meget. Især ikke når den kommer i denne indpakning, som er let at indtage og virkelig god for både krop og hud. For jeg har fuldstændig forelsket mig i disse fermenterede teer fra koreanske EDO, som jeg drikker dagligt – eller som en kur. Teen er en ny type urtete, hvor urterne har gennemgået en særlig fermenteringsproces, der giver dig alle de gode virkninger, og findes desuden til en lang række forskellige formål. Fra Goodnight Tea til bedre søvn og Relief Tea til stressede hverdage. Der er også Willowy Tea til væske i kroppen og hævede øjenomgivelser og Light Tea til oppustede maver. Personligt er jeg vild med Breathing Tea. Der er 10 tebreve i en pose, og du brygger 1 liter te på ét brev, som du drikker i løbet af dagen. Teen smager meget mildt og er lige god kold som varm. Jeg serverer den også nede i min lille skønhedspavillon i Kongens Have, hvor den er ret populær. Jeg kalder det for koreansk te-terapi og du kan – udover pavillonen – også finde det på hylderne i min lille beauty-webshop. Det er lige her under mine favoritter<< 

2 Kommentarer

  • Svar
    Siv Laustsen
    4. oktober 2016 kl. 09:11

    Hej Charlotte
    Dine te lyder meget spændende. Er de alle grønne teer?

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    4. oktober 2016 kl. 09:14

    Hej Siv,

    De er virkelig gode. Det er ikke grøn te, det er urtete, der har gennemgået en særlig fermenteringsproces, der fremmer virkningen og optagelsen af urterne, og giver de ekstra fordele fra mælkesyrebakterierne, som du måske allerede kender fra fermentering (lettere mave, bedre flow, smukkere hud).

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...