I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Hold øje med

3 skønhedsting og -sager, der interesserer mig lige nu!

Åh jo, jeg er stadig bidt af en gal renserutine, betaget af hvor stor en betydning skønhedsritualer har for din psyke (smid pink bobler i dit karbad og se, om det ikke bringer smil på læben), fuldstændig vild med min lillebitte skønhedspavillon i Kongens Have (og med Vintner’s Daughter-olien, som jeg helt ærligt mener, at alle med en drøm om smuk hud og glød ville kunne få fantastisk stor glæde af – tjek den her<<) og ret taknemmelig over at være tjekket ind på et tre-dages kurophold på Kurhotel Skodsborg i morges (hey, min sommerferie røg til pavillon-renovering, så jeg synes, at jeg fortjener det). Men så er der jo også alle de andre skæve, skøre, spændende, spirende skønhedstrends, som vækker min interesse. Lige nu har især disse tre ting min opmærksomhed: 1) Fermentering. Jeg ved det, jeg har skrevet om det flere gange før både herinde og i artikler, men nu er det ved at få rigtig fat herhjemme og stadig flere opdager, hvor vigtigt de rigtige bakterier er, ikke kun for kroppen og maven, men også for din hud. Jeg har kastet min kærlighed på nogle helt særlige fermenterede teer, som jeg skriver mere om i morgen. 2) Serum under dine masker. Jo, du gættede rigtigt, det stammer – også – fra Korea, hvor de bare gerne vil have deres skønhedsprodukter og -ritualer så effektive som muligt, og nu har det bredt sig til en række europæiske brands også. Det skriver jeg også mere om, når du klikker dig ind igen. 3) Gamle kinesiske behandlingsmetoder, der har været brugt i tusindvis af år. Flere af dem er godt på vej til os. Fordi de virker, og vi kan gøre det selv (nogle af dem er også på vej ned på hylderne hos mig i skønhedspavillonen – mere om det meget snart. Don’t miss).

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...