I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Ilovebeauty tips

Hvornår har du sidst børstet tænder i mango?

Jo, den er god nok. Det kan godt være, at du troede, at kokosolie rykkede på tandhygiejnefronten, men rent faktisk er det mango. Og yuzu og solbær. Og ylang ylang som er en yndet parfumeingrediens, fordi det er en kærlighedsblomst, men nu også fås i din tandpasta. Det er Stephanie og Richard, der står bag de fine Lebon-tandpastaer, der endnu en gang har tryllet en temmelig kedelig dagligdagsrutine om til en lille fest. Der er nemlig kommet tre nye varianter af deres populære Whitening-tandpasta (mange af jer prøvede den klassiske version med marrokansk mynte og grøn te i en ILOVEBEAUTYboks i foråret), der ‘whiter’, ikke med slibemiddel og uønskede kemikalier, men med papaya (kombinér med denne smukke røde læbestift og det er rent Hollywood-smil).

Ikke blot er tandpastaerne økologiske og veganske, de er også bæredygtige, hvad stadig flere går op i, inklusive mig. Men det allerbedste ved Lebon er netop at vi ikke skal spilde vores tid på noget tidspunkt. Derfor er smagene i deres tandpastaer ikke kun lavet hos det fornemmeste parfumehus i Grasse i Sydfrankrig (det er her ylang ylang’en kommer ind), de er også komponeret til at tage dig ud på en lille rejse. Tænk at starte og slutte dagen med at tage en lille tur til det berømte Beverly Hills Hotel i LA, som den pink tandpasta er inspireret af (tænk stjerner som Marilyn Monroe, Lauren Bacall og det berømte foto af Faye Dunaway dagen efter the Oscars), eller til Costa Ricas øde strande med den orange. Der er den gule, der tager dig til La Grande i Brasilien med en pina colada i den ene hånd og et badehåndklæde i den anden og den hvide der skifter pina coladaen ud med en mojito med sweet mint. Nå ja, så er der den grønne, der tager dig til en tur til Cap Ferrat og den blå til Eden Rocks i St. Barths, ved den berømte swimmingpool, hvor alle stjernerne kommer.

Hvis du ikke har den store rejse forude i din sommerferie, så drøm dig væk med disse i stedet.

Psst … jeg har de tre nye varianter stående på rad og række på mit badeværelse, og så vælger vi hver morgen om vi vil en tur til den berømte Plage de Pampelonne i St. Tropez, lade os friste af solmodne solbær eller af kærlighedsblomsten ylang ylang.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...