I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Hvad er det, der dufter af i vores skønhedspavillon?

Da Mademoiselle Chanel lancerede Chanel no. 5 i sin tid, råbte hun ikke op om det som det er kotume nutildags. Næh, hun dryppede nogle dråber parfume strategisk rundt omkring i sin butik og lod folk komme til hende. Og var de interessede nok, sagde hun: Åh, det er blot en duft, jeg har lavet til mig selv. Men De må få lov at prøve, hvis De insisterer.

Sådan skabte hun verdens mest berømte parfume.

Jeg har ingen intention om at skabe en berømt parfume. Jeg foretrækker nemlig langt at have mine dufte blot lidt for mig selv og ikke på alles håndled. De parfumer, du finder på vores hylder, er derfor små niche-mærker, du ikke finder andre steder. Og faktisk siger vi ofte, når I køber dem hos os, at I ikke behøver at sige, hvad det er, når nogen spørger (for spørge gør de, tro os).

Det gælder også vores egne parfumer, som vi kreeret i samarbejde med en meget dygtig parfumør. Mange vil kende I Love My Garden som udelukkende består af noter, du kan finde i Kongens Have. Vi spøger ofte med, at vi kan gå en tur i vores parfume, og vi har sågar lavet det fineste duftlys, så du kan få duften hjem i stuen.

I Love My Skin er en af mine personlige favoritter og ikke for alle. Den har en helt unik duft af salt, lime, patchouli og tonkabønner – lidt som varm, sensuel hud, når solen går ned efter en dag på stranden.

Og så tilbage til Chanel, for det er ofte I Love My Skin, vi sprayer lidt med i skønhedspavillonen, og den, I kan dufte, når I træder ind. Rigtig mange af jer spørger, hvad der dufter af, og det er altså den.

 Parfumen finder I fluks her med alt, hvad der er at vide om den.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...