I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Hot stuff

Lanceret lige op til Valentine’s Day er Versaces nye Versus-parfume, der således satser kraftigt på at blive årets Valentine-duft. Og den har da også alle de gode kort på hånden. Versus Versace træder nemlig direkte i stiletterne på det italienske modehus’ succesfulde underlinje af samme navn, designet som et samarbejde mellem Vogue-favoritten Christopher Kane og Donatella Versace, og en af de mest roste kollektioner i sidste modeuge. Kampagnen præsenterer en anden Vogue-favorit, Lara Stone, der er en af tidens hotteste modeller.

‘Det er en parfume, der efterlader dig med lysten til mere og mere’ lyder det fra Donatella Versace. Versus Versace kommer forhåbentlig til Danmark også. I mellemtiden kan jeg anbefale den helt nye bog om Versace-imperiet med alt lige fra mordet på Gianni Versace i 1997, Donatella Versaces kamp med stoffer og rehabilitering og kappestriden med broderen Santo til mysteriet om, hvorfor Gianni Versace havde testamenteret størstedelen af sit mode-imperium til Donatellas datter Allegra. Bogen hedder House of Versace, The Untold Story of Genius, Murder and Survival.

 

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar