I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Hold øje med dette lille orange bær!

Forleden fandt jeg de små frosne havtornbær i frysedisken i mit supermarked, der har taget Cofoco-specialiteter ind. Havtorn er, som du måske har opdaget, udråbt som ny superfood og hudplejeingrediens. Men i virkeligheden har bærrets fortræffeligheder været kendt i masser af år, hvor de orange bær er brugt i madlavning, fx i gulerodssuppe, eller blevet drukket som sundhedsjuice. De er i øvrigt også fantastiske i syltet form, en stadig større trend indenfor det nye nordiske køkken. Og så er havtorn selvfølgelig også kommet i skønhedsbranchens søgelys. Øko-mærker som Dr. Hauschka, Weleda og Pai har taget tendensen til sig og lanceret hudplejeserier med havtorn, der er kendt for sin eminente evne til at hele og nære huden. Havtorn er også hovedingrediensen i Cowsheds Udderly Gorgeous-produkter til gravide, for havtornolie anbefales ikke mindst til struttende maver. Indvortes skal du derimod være lidt forsigtig, mens du er gravid og ammer. Det har jeg skrevet meget mere om i min Yummy Mummy-skønhedsbog (snup et gratis kapitel af bogen lige her).

2 Kommentarer

  • Svar
    Christina Hansen
    13. april 2014 kl. 16:29

    Fantastisk bare at kunne læne sig tilbage, svinge benene op og så klikke ind hos dig. Man er ALTID med fremme, hvor der er hottest og liiige en tand før alle andre. Et privilegie uden lige – du er guld værd, Charlotte. 🙂

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    14. april 2014 kl. 15:01

    Kære Christina,

    Tusind tak for dit søde kompliment. Jeg skal gøre mit bedste for fortsat at være guld værd;)

    De bedste hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...