I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Helena Rubinstein og Coco Chanel vidste det. Nu ved du det også

Coco Chanel bar hvide kameliaer helt tæt på sit ansigt, så deres lys blev reflekteret smukt på hendes hud. Marlene Dietrich bad om at få børstet det pure guldstøv i ansigt og hår. Og Helena Rubinstein gik aldrig ud uden sine skinnende perler, der fik hendes ansigtet til at lyse op.

Vi (kvinder især) har altid brugt forskellige virkemidler til at få huden til at stråle. For der er ikke noget som en strålende, ensartet hud, der er så attraktiv og endda optisk kan tage år af din alder.

Lad os lige blive ved det med perlerne. For det var ikke kun Helena Rubinstein, der forstod skønhedsværdien af lige præcis perler. Gucci Westman, der står bag vores bestseller-makeupmærke Westman Atelier og er både berømt og berygtet for sine smukke clean beauty-makeupsticks, har skabt en ganske særlig highlighter-stick i anledning af julen. Den hedder netop Pärla og har reference til Gucci Westmans svenske ophav. Allermest giver den dog det smukke bløde perlemorsskær på huden, der lyser ansigtet op og dæmper linjer og farveforskelle.

Pärla er såkaldt limited edition og fås kun i den særlige Westman Atelier-gift edition æske sammen med et andet helt særligt produkt, nemlig mærkets berømte læbepalette i en farvekombination inspireret af den bil, Gucci Westman kørte til kirken i sammen med sin far, da hun skulle giftes.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...