I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Backstage

Hårkure, hælkure og forkerte giraffer

Vi snupper en makeupartist mere på skønhedsredaktørposterne, nemlig Silke Grane. Silke har været skønhedsredaktør i en del år på forskellige danske magasiner og vi har været på en del udlandsture sammen (faktisk var jeg engang ved at slå Silke halvt ihjel med en ellers meget hip drink – en lychee-martini – på Hotel Sanderson i London, men det er en helt anden historie).  Silke lever heldigvis i bedste velgående og styrer skønhedssiderne på IN. Læs med her om hårkure, hælkure og forkerte giraffer.

Hvor skal du holde sommerferie? “I år holder jeg sommerferie i Danmark, hvor den står på både fest i Tisvilde, men også råhygge i sommerhus med en veninde og vores børn.”

Hvilke tre ting pakker du altid i kufferten? “Jeg har altid et hav af bikinier med, når det er en solferie – det er rart at kunne skifte lidt. Det bliver jo ligesom dagens outfit, når man er på stranden. Derudover en hårtørrer og en hårkur (især Davines Nourishing Hair Building, fordi jeg er helt besat af duften og den gør mit hår fløjlsblødt uden at tynge) , da mit hår ellers ligner en høstak, hvis jeg ikke lige får styret det lidt på plads. Masser af lette sommerkjoler, som kan dresses op og ned alt efter hvad er skal ske.”

Dit yndlings-badetøjsmærke? “Det vigtigste for mig er, at den sidder godt. Jeg har været rigtig glad for H&M’s bikinier, da man kan købe over- og underdele enkeltvis og dermed justere størrelsen.”

Hvilken bog har du med på ferie? “Jeg elsker krimier og et godt gys, så jeg vil kaste mig over ‘Kød og blod’ af Elsebeth Egholm. Men jeg skal også have lidt kærlighed med Majse Njors ‘Den forkerte giraf’, som er en kærlighedsroman om at miste og finde kærligheden igen.”

Din yndlingssolcreme til dig selv? Til dit barn? “Jeg plejer at bruge Vichys børnesolcreme Capital Soleil SPF 50 til min datter Carla – den er vandfast og uden parfume. Til mig selv er det lidt blandet, da jeg jo via mit job har mulighed for at prøve mange forskellige solcremer. Jeg har altid været rigtig glad for Niveas bløde konsistens og dejlige, milde duft. Men jeg kan også varmt anbefale de nye, lækre solcremer fra Rudolph Care, som jeg allerede testede på min vinterferie i Thailand. Og så er jeg klart til creme og ikke oliekonsistenser.”

Din yndlingsneglelak denne sommer? “Den har stået meget på neonfarver til neglene denne sommer og favoritten har været farven Front Row fra Nailstation, som er neonorange og en smule transparent (den får to lag hos mig). Den har jeg høstet mange komplimenter for allerede og den klæder virkelig solbrun hud.”

Dit bedste sommer-skønhedstip? “Husk at smøre de tørre hæle! Jeg ser så mange flotte piger, som går i dyre sandaler og så stikker der nogle grimme, tørre hæle ud. Det er så ærgerligt at se på. Smør dem hver aften inden du går i seng, det gør underværker. Jeg kan anbefale Cosborg Hælcreme fra Matas, der er let i konsistensen og ikke klistrer, når man skal i seng.”

6 Kommentarer

  • Svar
    Susanne nielsen
    14. juli 2014 kl. 12:43

    Hvor køber man den neglelak, lige en farve jeg ku bruge, men kender slet ikke det mærke☺️☺️

  • Svar
    Marie-Louise jønsson
    15. juli 2014 kl. 00:10

    Hej Charlotte kan du ikke spørge hvilken mascara silke har på på billedet til dette indlæg (og også gerne resten af hendes øjenmakeup) det er super flot 🙂 ml

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    15. juli 2014 kl. 08:49

    Hej Susanne,

    Nailstation er relativt nyt herhjemme. Du finder dem hos udvalgte butikker – hovedsageligt tøjbutikker som fx Stig P i København. Nærmeste forhandler oplyses på tlf. 2835 3353.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    15. juli 2014 kl. 08:51

    Kære Marie-Louise,

    Tak for din hilsen. Jeg spørger fluks Silke og vender tilbage (jeg er ret sikker på, at Silke har lash extensions på på billedet).

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    15. juli 2014 kl. 17:58

    Kære Marie-Louise,

    Jeg skal hilse fra Silke og sige, at hun ganske rigtigt bruger Lash Extensions (som hun får lavet hos Starlash i København). Derudover altid en sort eyeliner fra MAC – Fluidline – der kommer i en lille krukke samt en sort glitterøjenskygge, også fra MAC ovenpå og under øjet for en blødere streg.

    De bedste hilsner, Charlotte

  • Svar
    Marie-Louise jønsson
    17. juli 2014 kl. 23:48

    Tusind tak for lynhurtigt svar 😉 ml

Efterlad en kommentar