I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Gua Sha version 2021 (du har den måske allerede)

Det er nu ikke nyt for os. Vi har haft dem på hylderne længe og de var endda med i vores adventskalender i år. Vi kalder dem blot for Rose Buds, men her i 2021 burde vi måske omdøbe dem til Magic Mushrooms, for det er efter sigende den største Gua Sha-trend overhovedet i år.

Har du ikke allerede stiftet bekendtskab med den små fine krystaldupper, så er netop formen (rosenknop eller magisk champagnion, kært barn har mange navne) en af grundene til at den spås til at blive den helt store 2021-trend. Til forskel fra den flade Gua Sha kan denne nemlig glide perfekt hen over alle dele af dit ansigt, selv det sarte øjenområde, som vi har anbefalet den til mange gange. Den er også let at holde og bruge.

Og så er den særligt effektiv til at løsne spændinger i kæbe og tindinger, som er de steder, mange af os gemmer vores bekymringer og stress. Med den lille dup kan du arbejde dybere ind i ansigtsmuskulaturen uden at presset bliver for hårdt.

Oven i købet kan du komme rosenknoppen i varmt vand (ikke for varmt, blot behageligt) her i de kolde vintermåneder, så krystallen bliver varmet op og kan komme endnu dybere i massagen. Behøver jeg at sige at det er virkelig rart?

Du kan læse mere om dem her<<

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...