I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Glow like you mean it

Du kender den godt. Den dér ungpigeglød vi får, når vi befinder os i de første stadier af en forelskelse. Der er en naturlig forklaring på den. Den kommer nemlig som et resultat af den indre begejstring og glæde, vi føler, og som medfører, helt fysisk, en øget blodtilførsel i huden, der igen medfører en øget ilttilførsel og udrensning af affaldstoffer.

Vi kan selvfølgelig ikke lige gå og blive små-forelskede på kommando, men det behøver du heller ikke. Du kan nemlig skabe samme effekt i kroppen med et par tricks.

  1. Elizabeth Arden var førende indenfor alt, hvad hun rørte ved. Hendes Red Door Spa var the go-to for New Yorks jetset med Oscar de Renta-rober på bøjlerne side om side med de mest moderne behandlinger for hud og skønhed. Hun var kendt for sine særlige diæter, som også blev serveret på hendes spa på ranchen i Maine, og så var hun – og det er her, du især skal spidse øjne og ører – inkarneret yogi og kendt for at stå på hovedet hver morgen, mens hun proklamerede: Let’s shake up those insides. Ja, vi taler hovedstand. Udover at shake those insides så giver det masser af blodtilstrømning til hovedet. Og dermed en fuldstændig gratis og helt tydelig ungpigeglød til ansigtet (psst … Marilyn Monroe gjorde det også)
  2. Orker du ikke lige at stå på hovedet om morgenen, inden du skal ud ad døren, så er denne formuleret til at give dig samme glødende effekt. Den indeholder nemlig blandt meget andet ekstrakt fra ingefærrod, der booster hudens vitalitet på samme måde som en forelskelse gør det. Derudover indeholder den en af mine favoritingredienser, Rose Otto, hvis duft er kendt for at opløfte sind og humør. Det smager da lidt af forelskelse.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...