I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Gik du glip af det sidst? Så er chancen her igen

Det var en stor succes i november, da Gucci Westmans personlige makeupekspert-team hjalp et hav af jer med at finde både den rette foundationfarve og også highlighter, blush og lipgloss, som mange benyttede lejligheden til også at spørge dem om (de havde travlt, skulle vi hilse at sige).

For hey, når man har et professionelt makeupteam til sin rådighed, så er det bare med at spørge løs, og det er ikke altid helt ligetil at finde det rette farvematch online.

Derfor gentager vi successen for alle jer, der gik glip af det sidst. Du er selvfølgelig også meget velkommen med flere spørgsmål, selv om du deltog – måske du har fået lyst til at prøve endnu flere af Westman Ateliers produkter. De er jo alt andet lige temmelig vanedannende.

Det er på onsdag 26. januar klokken 18-21

… at du kan få hjælp til at finde den helt rigtige foundationfarve til din hud.

Westman-teamet er verdensmestre i såkaldt #shadematching online og på onsdag den 26. januar mellem klokken 18-21 sidder Westman Ateliers eksperter klar på tasterne til at hjælpe lige præcis jer med at finde den helt rigtige foundation.

Det foregår på Instagram og det er meget let.

Sådan gør du

  1. Send et foto af dit ansigt/din hud uden makeup i naturligt dagslys i en besked på Instagram til @westmanateliershadematch. Husk at tage billedet i løbet af dagen, hvis du ikke allerede har ét liggende
  2. Skriv også meget gerne navn/mærke samt farve på din nuværende foundation til at matche op mod
  3. Notér gerne I Love Beauty, så de ved, hvor du kommer fra

Så vender Westman Ateliers eksperter tilbage med deres anbefaling i en personlig besked til dig. Det foregår på engelsk, og vi sidder klar på både Instagram og chatten i hele tidsrummet, hvis du får brug for hjælp undervejs.

Voila! Det er dét. Professionel shadematching online.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...