I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Fransk terapi (måske ikke hvad du tror, det er)

Jeg snuppede mig lidt fransk terapi, nu jeg var der. Vi taler selvfølgelig rødvin, champagne, fransk ost (vil du have ægte fransk mad, så prøv Chez Georges i Rue du Mail og La Bourgainville i Rue de la Banque. Jeg blev introduceret til begge af hårguru David Mallet og det var en fornøjelse).

Og så rød læbestift, selvfølgelig. For det er ikke kun på neglene, at de parisiske kvinder foretrækker rød. På læberne er alt andet nærmest uhørt, og alle vegne i gader og stræder ses den smukke røde læbestift, på unge som ældre.

Og det er terapi. Man bliver i godt humør, både af den røde farve (det er faktisk bevist) og af at så mange har gjort sig umage. Det smitter. Jeg havde rød læbestift på de fleste af dagene og sammen med blot en fin hud og masser af sort mascara, er det et virkelig smukt look, der tager et øjeblik at lave (også til julens megen festivitas, hvor man ofte skal direkte fra job til arrangementer). Helt i fransk ånd brugte jeg den fine økologiske læbestift fra Absolution, som jeg også har på hylderne i skønhedspavillonen.

I mine øjne (og læber) har de den helt rette blanding af økologi og chik (og ja, Vanessa Paradis er fan). Jeg brugte den, der hedder Theatre Red 08, der er den smukkeste røde, som kan bruges både full on eller duppes på, hvis du ikke er klar til at gå hele vejen med den røde (endnu). Og ellers har Absolution også en lille kollektion af læbestifter med gloss-effekt, hvor den røde giver et lidt mere diskret look, lidt som knuste bær. Det sås rigtig meget på podierne under de seneste modeuger. Den røde hedder Sorbet Cerise 03.

Du finder alle mine Absolution-favoritter lige her<<

4 Kommentarer

  • Svar
    Anne H
    17. november 2017 kl. 16:12

    Kære Charlotte ♡
    Du er så eminent til at lave stemningsbilleder, næsten som at være der selv.
    Tak for at du drysser lidt magisk drømmeagtigt støv over den (pt) grå og kolde hverdag! Har jeg tit tænkt.
    Kh,
    Anne

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    19. november 2017 kl. 06:53

    Kære Anne,

    Hvor er du sød. Tusind tak for din hilsen. Hvis jeg kan være med til at drysse lidt guldstøv over hverdagen, så er min (arbejds)mission nået;)

    Hold dig endelig til i december herinde. Der forsøger jeg mig med lidt magisk julestøv (og præmier til over 50.000 kr.) i skønhedsjulekalenderen.

    De bedste hilsner, Charlotte

  • Svar
    Anne H
    19. november 2017 kl. 15:37

    Ja der skulle da ha stået stjernestøv – eller guldstøv ja! Godt du forstod hvad jeg mente 😉 ♡

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    20. november 2017 kl. 09:11

    Drømmestøv lyder nu mindst lige så dejligt, Anne;) Jeg forstod sagtens, hvad du mente.

    xxCharlotte

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...