I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Forårsrengøring! (eller kvinder er som egern)

I de gode, gamle dage markerede marts måned, at nu var det tid til forårsrengøring. Min mormor gik i al fald i gang med vinduespudsning, høje køkkenskabe og gamle gemmer, så alt kunne tåle dagens lys. Den slags forårsrengøring står på de færrestes to do-liste i dag. Men forårsrengøring er ikke helt af vejen, og jeg kan mere end varmt anbefale, at du bruger en time på dine skønhedsprodukter, og får smidt de gamle, harske og halvbrugte ud af slagsen. Kvinder er som egern, når det kommer til skønhedsprodukter, og vi gemmer langt mere end godt er. Én ting er, at effektiviteten mindskes allerede fra første gang, du åbner en cremekrukke, en anden er, at gamle produkter kan være decideret dårlige for hud og hår (jeg siger blot ét ord: bakterier, irritation og allergi, okay, tre ord). Ved du, hvor længe din shampoo kan holde, din solcreme eller din fugtmaske? Eller blot din lipgloss og din mascara? I min skønhedsbestseller ‘Skønhed kommer indefra, men lidt læbestift skader jo ikke’ har jeg dedikeret et helt kapitel til at hjælpe dig med dette – og jeg kan afsløre, at det er et af de kapitler, jeg har fået allerflest aha’er og tilkendegivelser på. Du kan låne bogen på biblioteket, eller finde den til skønhedsblog-særpris lige her (signeret og leveret).

2 Kommentarer

  • Svar
    Karin V. Sørensen
    7. marts 2013 kl. 20:36

    I den forbindelse under det mig virkelig meget at samtlige creme producenter ikke kommer samtlige cremer i tuber, pumpeflasker eller hvis det absolut skal være krukker – dem med et låg på man trykker ned så cremen kommer op af en lille åbning. Personligt synes jeg også det er klamt med store krukker man har i flere måneder 🙂
    venlig hilsen
    Karin

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    7. marts 2013 kl. 20:42

    Hej Karin,

    Tak for din kommentar. I lyset af hele parabeneproblematikken vælger stadig flere producenter også pumper og lufttætte emballager. Blot tror jeg, at guldbelagte cremekrukker er så indarbejdet et skønhedsritual, at rigtig mange forbinder det med langt større luksus end en plastpumpe (hvad det jo også er, i al fald rent æstetisk).

    Helt generelt, er det værd at huske, at der er en grund til, at cremekrukker kommer med en lille spatel – det er netop for, at vi ikke skal stikke fingrene i krukken.

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar