I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Flapperarme

Inspireret af radioudsendelsen på 24syv i dag er jeg lige nødt til at skrive dette indlæg (og måske et enkelt mere), inden jeg afslører den snart længe ventede tredje trend fra Wholefoods i London (men den er værd at vente på, og det samme er Audrey Hepburns hårkur!). For midt i al den kosmetiske forskønnelse kom vi til at tale om flapperarme, flagermusarme, bingo wings og hvad det nu ellers kaldes, når huden på ens overarme hænger lidt mere end godt er. Inden du kaster dig i armene på en plastikkirurg for at få dem fixet (det koster noget nær 10.000 kr.), så tjek lige dette her produkt, som selveste Michelle Obama offentligt har erklæret som sit yndlingsskønhedsprodukt. Og hun går om nogen både ofte og offentligt med ærmeløse toppe og kjoler. Jeg har skrevet om det før her på skønhedsbloggen, og det er også med blandt mine favoritter i den popup-beautyshop, som jeg har lavet i samarbejde med Youheshe. Rodial Arm Sculpt er en revolutionerende gelé, der former og glatter huden på overarmene, men det er også klinisk dokumenteret, at produktet mindsker de små, tørre knopper, mange oplever på overarmene. Find det her, og tilføj gerne lidt overarmstræning on the side.

Foto: Vogue US

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar