I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Diverse

Er du tilfreds med dit hår?

Undskyld dagens sene opdatering. Jeg er taget til London sammen med The Body Shop for at kigge på deres nyheder, og ja, er først nået til hotellet nu (der er langt fra lufthavnen og ja, der var også en god frokost inkluderet). Men det skal slet ikke handle om London lige nu (følg med på Instagram @ilovebeautydk hvis du vil have ‘live’ updates herovrefra), men om hår. For jeg har fået så mange personlige henvendelser fra jer vedrørende tips til træt, slidt, kedeligt, tørt, trist hår, så nu har jeg lavet et samarbejde med Kérastase som har lanceret – og må jeg tilføje – en virkelig fin serie til netop dét. De har også lanceret nogle andre rigtig interessante produkter, som jeg tænker, at I kunne få glæde af at kende (hår-blotters og fletningespray, for blot at nævne et par af dem som jeg selv er faldet pladask for). Hvis du ikke kan vente til i morgen, hvor jeg rigtig tager fat i dit hår, så kan du allerede nu charme dig til gratis samples på serien ved at klikke på Kérastases banner herover. Jeg sætter selvfølgelig også produkter på spil senere på ugen, hvis du til gengæld kommer med dine hårbekendelser. Stay tuned.

 

5 Kommentarer

  • Svar
    Marlene Høj
    15. juni 2015 kl. 21:18

    God tur 🙂

  • Svar
    Louise
    15. juni 2015 kl. 22:29

    Jeg ville så gerne prøve den prøve man kan få ved at klikke på banneret. Men de vil ikke udlevere den hos frisøren, blev sendt hjem med beskeden ‘det passer ikke til dit hår’, men det er tørt og krøllet, så det vil jeg da mene?
    Er det mig som er helt galt på den? Hjælp?

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    16. juni 2015 kl. 02:36

    Mange tak, Marlene;)

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    16. juni 2015 kl. 02:37

    Kære Louise,

    Godt du skriver, og umiddelbart synes jeg, at det lyder mærkeligt. Jeg har sendt beskeden videre til Kérastases hovedkontor – du hører fra mig, når jeg har fået svar fra dem.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    16. juni 2015 kl. 09:58

    Kære Louise,

    Så har jeg svar til dig fra Kérastase. Thérapiste er til meget skadet hår, og frisøren har vurderet, at dit hår ville have bedre af en anden serie. På hovedkontoret siger de, at tørt og krøllet hår skal have Nutritive-serien, og at du med fordel kan bruge både Oleo Curl og Nutri Thermique til dit hår. Det skulle frisøren så have givet dig en prøve på, efter min mening, også selv om det ikke er en del af denne kampagne, så jeg har bedt Kérastase om at sende de relevante prøver til dig. Alt, du skal gøre, er at maile dit fulde navn og din adresse til mig på hello@ilovebeauty.dk.

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...