I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
ILOVEBEAUTYboksen

En gevaldig øjenåbner (jep, den nye ILOVEBEAUTYboks er på hylderne)

Åh, jeg har glædet mig til denne (jeg ved det godt, jeg siger det hver gang, der kommer en ny ILOVEBEAUTYboks) for jeg ved, at rigtig mange af jer sender mig spørgsmål om lige præcis dette. Hvordan får man sine øjne til at se åbne, smukke og friske ud – altid? Ingen pandaøjne, ingen hængende øjenlåg, ingen mørke rande, kun tætte, lange vipper og et synligt – naturligt – løft. Jeg iler med hjælp. For vidste du, at du kan give dine øjne et gevaldigt løft, blot ved at bruge de rette skønhedsprodukter? Eye Sculpting er skønhedsbranchens nye buzzord, der dækker over en virkelig effektiv skønhedstrend til alle os, der gerne vil have en naturlig øjneåbner. I den spritnye udgave af ILOVEBEAUTYboksen (en del af jer har allerede opdaget, at den ligger inde i min beautyshop lige her og vi sender på livet løs) får du alt, du skal bruge til at komme både godt i gang og vel i mål (jeg kan afsløre, at den er fyldt med fabelagtige produkter – Urban Decay, Benefit, M2, Anastacia og ikke mindst de eminente øjenåbnende strips fra Magic Stripes. Er du hurtig på tasterne følger der oven i købet en ekstra gave med). Farvel til tunge øjenlåg og goddag til strålende, åbne øjne.

Men lad mig hellere fortælle dig det hele og dele alle mine tips og tricks. Du finder videoen om den helt nye ILOVEBEAUTYboks lige her. Og beautyboksen finder du lige her<<

10 Kommentarer

  • Svar
    Iben
    12. maj 2016 kl. 18:48

    Fantastisk. Den må prøves. Dejligt med dine kreative sammensætninger.
    Er der mon håb for en “Yummy Mummy” boks til gravide mødre snart?
    Kh og tak for inspiration

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    12. maj 2016 kl. 20:20

    Uh, før du aner, Iben;) – og den bliver SÅ fin. Hold endelig øje!

    Og absolut selv tak.

    De bedste hilsner, Charlotte

  • Svar
    Karin V S
    12. maj 2016 kl. 21:02

    Kære Charlotte 🙂
    Super boks 🙂 du er altså genial til at sammensætte de her bokse.
    Glæder mig inderligt til at få den hjem. Ang de små patches – er det korrekt opfattet at man heller ikke skal have øjencreme på øjet? Men gerne Urban Decay’s Primer Potion under?
    Knus Karin

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    12. maj 2016 kl. 21:06

    Hvor dejligt at høre, at de falder i smag, Karin, tusind tak;)

    De små Magic Stripes Strips skal på en helt ren hud. Du kan godt bruge øjencreme, hvis du venter lidt, før du lægger den lille strip på. Du kan også lige tørre øjenlåget af med de oliefri M2-removerpads og så sætte den på derefter. Så sidder den virkelig godt. Urban Decay’s Primer Potion skal ovenpå sammen med evt. andre produkter/makeup, du måtte ønske at bruge. Du kan også bruge strip’en alene. Man kan ikke se den.

    Rigtig god fornøjelse. Og spørg endelig, hvis du er i tvivl om noget. Rækkefølgen skulle gerne være naturlig, når du får tipsbogen.

    xxCharlotte

  • Svar
    Nora
    12. maj 2016 kl. 22:00

    Hej Charlotte, Du har såå en smuk øjenskygge på videoen til din senest beauty boks:). Må jeg spørge hvad det er for en?

  • Svar
    HeleneR
    13. maj 2016 kl. 14:33

    Modtog min boks i går og glæder mig til at afprøve de forskellige produkter 🙂

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    13. maj 2016 kl. 19:59

    Hej Nora,

    Det må du absolut! Det er de to brune farver yderst i denne palette fra Lancôme: https://www.ilovebeauty.dk/konkurrence-2/laes-kun-dette-hvis-du-er-pa-instagram/2016/02/

    Desværre tror jeg ikke, at du kan få den længere, men jeg er sikker på, at Lancôme kan hjælpe dig med farverne, hvis du spørger på en af deres stande. Jeg mener, at de har de fleste af dem i ‘mono-øjenskygger’ også.

    De bedste hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    13. maj 2016 kl. 20:01

    Hvor dejligt at høre, HeleneR – jeg glæder mig til at høre, hvad du synes, når du er kommet i gang;)

    Rigtig god pinse.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Christina.E.A
    14. maj 2016 kl. 18:20

    Hej Charlotte
    Tusind tak for en fantastisk boks, har allerede været gang med flere af produkterne, heriblandt eye mask fra Sisley , m2 conditioner, Benefit mascare og eye primer fra Urban decay – og jeg er virkelig fan. Så vil egentlig bare sige tak fordi du giver os muligheden for at prøve nye ting og sætter utrolig meget pris på videoer som en en fantastisk introduktion til produkterne.

    Keep up the good work

    mange hilsner
    Christina

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    15. maj 2016 kl. 11:03

    Kære Christina,

    Tusind tak for din hilsen – det er jeg fantastisk glad for høre. Dejligt at produkterne er faldet i lige så god jord hos dig, som de er det hos mig (og at du allerede er så godt i gang;). Det skal behørigt siges, at jeg har en lige så stor fest med at sammensætte beautyboksene, som I har med at bruge dem, så det er ren win-win.

    Rigtig god fornøjelse med resten af boksen. Og spørg endelig hvis noget skulle være uklart.

    De bedste hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar