I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Diverse

En backstagefavorit

Jeg elsker olier, det er vist ingen hemmelighed, og er der nogen, der mestrer den kategori, så er det Shu Uemura. Han lancerede sin første renseolie i 1967 – den bliver stadig solgt hvert halve minut verden over – inspireret af den japanske geishas afrensningsritualer, hvor olier er med til at rense, nære og pleje samtidig med at de giver en nærmest rituel  oplevelse. Siden har olier været omdrejningspunktet for hans produkter, og det gælder også hans unikke hårserie, hvor hårolien Essence Absolue er blevet en klassiker og i øvrigt en af mine egne favoritter. Det er en multi-olie, der kan bruges både som glansgivende olie (den er et must backstage i denne uge!), eller du kan komme et par dråber i din shampoo eller conditioner for at give ekstra næring. Du kan også lade den sidde i håret som en kur. Uanset hvad er den helt let og tynger ikke. Det er vigtigt for sådan en som mig, der har et såkaldt fint hår og som absolut ikke bryder sig om følelsen af produkt i håret. Nå ja, Kate Hudson og Jennifer Aniston er også vilde med den.

Gik du glip af indlægget om Shu Uemura selv? Så læs med her.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...