I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Hold øje med

Du skal ikke tro på alt, hvad de siger!

Jeg spenderede lørdag formiddag i selskab med Uffe Buchard, hvor vi optog ti nye Youtube-film til jer med de tendenser og produkter, vi synes er spændende lige nu. De kommer op sidst i næste uge – det skriver jeg selvfølgelig meget mere om.

Én af de ting, vi talte om, er den tendens med diagnosticering, som kun vokser sig større i 2017. Du kender sikkert allerede hudanalyseapparater fra fx Beauté Pacifique og Imedeen, som har brugt dem i årevis, og måske har du også prøvet nogle af de nye mini-scannere på størrelse med en iPhone som stadig flere hudplejemærker har taget i brug, når de skal finde de rette produkter til deres kunder.

For det ER en jungle at finde rundt i og som forbrugere kræver vi stadig mere bevis for, at de produkter, vi spenderer mange penge på, også vitterlig er de rigtige for vores hud. Og lige om lidt når tendensen også til dit hår. For Kérastase lancerer en såkaldt SMART-hårbørste, der, når du reder dig, analyserer din hårtilstand og kommer med produktforslag og besked om, hvorvidt du reder dit hår for voldsomt eller generelt behandler det for hårdt. Den skulle komme herhjemme til august og jeg er faktisk lidt spændt på den. Især fordi den ikke kommer til at koste en bondegård og dermed kan komme ud til mange.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...