I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Det var indtil jeg kastede mig over denne

Hvis du har det som 90% af vores kunder (og os selv) lige nu, så vil du kunne genkende en vis tørhed i huden her i overgangen til efterår og vinter. Vi kalder det for ‘årstidskrisen’. Den kan være svær at få bugt med, men fortvivl ikke. Det går i sig selv igen, men det er en god idé lige at give huden en hjælpende hånd (og hår og hovedbund ligeså – vi kan varmt anbefale denne favorit).

Det er så meget lettere om sommeren. Den kræver ikke så meget af én. Selv levede jeg af kildevand og Vintner’s Daughter (okay, også lidt af gin-tonic med kardemomme, pasta vongole, affogato og den hypede citronkage hos Jacquemus café i Paris). Min hud var i topform.

Nu kræver vejret lidt mere. Vi har skruet op for varmen og for kulden (udenfor) og disse uger, hvor krop og hud skal vænne sig til den nye situation, er altid de værste. Jeg synes at jeg har prøvet mig frem med lidt af hvert i kombination og alligevel var det ikke helt i top.

Det var indtil jeg kastede mig over denne som reparerer min hud overnight (og også gerne om dagen, hvis det trænges – den er også eminent hvis du ikke lige har en highlighter ved hånden. jeg bruger den over Vintner’s Daughter). Jeg havde lidt glemt den i farten, men det er fuldstændig som at genfinde en kær ven. Velduftende, omsorgsfuld og glad for at se én.

Måske den også kan hjælpe dig.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...