I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Det bedste – naturlige – trick til fyldige læber!

Jeg kan ikke tage æren for dette tip. Det kommer fra Karin, der skrev en kommentar her på skønhedsbloggen, fordi hun pludselig oplevede at få bemærkelsesværdigt fyldige læber efter hun var begyndt at bruge hybenkerneolie (som jeg flere gange har rost til skyerne, blandt andet her). Karin ville gerne vide, om der fandtes en naturlig forklaring på den fantastiske bivirkning, og jeg måtte forhøre mig flere steder, før Sebastian Pole fra Pukka (de har en hybenkerneolie i deres ansigtslinje) bød ind med én. Han forklarede, at hybenkerneolie øger collagenet i huden, hvilket giver fugt og fylder ud, som han kalder det. Så der er altså en naturlig forklaring på læbefænomenet, og vil du også have fyldige(re) læber, så husk at smøre din hybenkerneolie på dem også. Og husk i øvrigt altid at læse kommentarerne her på skønhedsbloggen. De er fyldt med gode spørgsmål og tips.

 

7 Kommentarer

  • Svar
    Kristine Jensen
    8. september 2013 kl. 17:16

    Hej Charlotte
    Lyder skønt – elsker olier. Men linket til hvor du har skrevet om det tidligere omhandler hybenroseolie og her er det hybenkerneolie. Er det begge dele man kan bruge?;)
    Tak for altid gode indlæg og links;))

  • Svar
    Birna Lambaa
    8. september 2013 kl. 17:33

    Vidunderlige tips!
    Tak!! 🙂

  • Svar
    Marlene Høj
    8. september 2013 kl. 17:50

    Det tip må jeg huske 🙂

  • Svar
    byMelchiors
    8. september 2013 kl. 23:52

    Hvilken hybenkerneolie skal man så vælge? Laver du en guide? 😉

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    9. september 2013 kl. 08:07

    Kære Kristine,

    Tak for din hilsen, og godt du er vågen. Ja, hybenroseolie og hybenkerneolie bruges lidt i flæng herhjemme, inklusive hos mig. I virkeligheden er det olien fra hybenkernen, der bruges, så kig efter det. På engelsk hedder det Rose Hip Oil.

    Jeg byder ind med et par af mine favoritter i et indlæg i dag. Så hold øje, hvis du (også) vil have fyldige læber – og smuk hud.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    9. september 2013 kl. 08:08

    Kære Birna og Marlene,

    Tak for jeres søde kommentarer, og ja, er det ikke bare vidunderligt, når noget så naturligt kan have så fin en bivirkning;)

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    9. september 2013 kl. 08:09

    Kære byMelchiors,

    Det kan du tro! Jeg byder gerne ind med mine favoritter på skønhedsbloggen i dag. Stay tuned.

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...