I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Derfor skal du drikke et glas vand om morgenen

Det er ganske sikkert det tip, du har hørt allerflest gange. Måske er du oven i købet en af dem, der rent faktisk får det gjort; drikker et glas varmt vand med citron om morgenen.

Men ved du egentlig, hvorfor du gør det og hvad det gør godt for?

Det er egentlig ret logisk, at det første kroppen har brug for om morgenen, er vand. Den har ikke fået hverken vådt eller tørt hele natten (vi sover helst 8-9 timer om natten) og det er lang tid uden væske.

Men hvorfor ikke bare drikke et glas koldt vand?

Ifølge ayurvedisk filosofi hjælper varmt vand med citron til at udskille affaldsstoffer inden de sætter sig og bliver til et problem. Vandet skal være varmt, fordi både koldt og kogende vand er for hårdt for systemet, der vil bruge energi på at regulere temperaturen i stedet for at bruge den på at rense affaldsstoffer ud.

  1. Citron er rig på C-vitamin og har stærke antibaktielle, antivirale og immunboostende egenskaber, hvorfor det er virkelig godt især i vintermånederne
  2. Citroner er også rige på kalium, der hævdes at være godt for hjernen og for nervesystemet
  3. Citroner er gode til at balancere din pH-værdi. De har en såkaldt alkaline-effekt i kroppen, som blandt andet Elle MacPherson er stor fortaler for i sine produkter
  4. Det varme vand stimulerer kroppen og udrenser affaldsstoffer fra dit fordøjelsessystem, ja det nærmest skyller det igennem, så din krop holdes sund og frisk
  5. Du kan se det på din hud. Vand med citron fjerner affaldsstoffer fra dit blod, hvilket også har en effekt på din hud. Samtidig bliver kroppen hydreret (læs: fugt indefra)
  6. Når du starter dagen velhydreret holder du din krop og hjerne frisk. Dehydrering kan gøre dig svimmel, træt, stresset, oppustet, irritabel og meget mere
  7. Citron har en positiv, energigivende effekt på dit humør. Duften af citron, både saft og skræl, kan få dig til at føle dig gladere, skarpere og mere vågen. Der er også studier, der viser, at citron kan hjælpe med at mindske følelsen af nervøsitet, angst og depression
  8. Kog lidt vand, hæld det i et glas og lad det køle af, så det har en passende – varm – temperatur. Tilføj saft af en halv økologisk citron. Hvis du yderligere vil stimulere dit stofskifte, kan du tilføje lidt frisk ingefær, der også giver din fordøjelse et lille boost. Og et par skefulde kollagen for smidig krop og hud
  9. Drik det som det første om morgenen, gerne i små slurke og med sugerør, så du passer på emaljen på dine tænder

Vil du tilføje lidt ekstra C-vitamin udefra også, så er det Vintner’s Daughters Essence eller  denne, du skal have fat i.

1 Kommentar

  • Svar
    Tanja Olesen
    18. august 2023 kl. 09:45

    Tak for reminder charlotte. Jeg vil også gerne starte dagen med et stort glas band med æblecider eddike men måske disse 2 ting kan kombineres. Elsker dine tips til mad og drikke. 🙏😍Mange hilsner Tanja

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...