I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Den bedste øjenmaske (som du måske allerede har hjemme på hylden)

Læser du med herinde, vil du ganske sikkert vide, at der er tre ritualer, pariserinderne aldrig fraviger, når det kommer til deres skønhed. Borage, minceur og gommage. Borage er de hjulkronekapsler til smuk hud som de køber på apoteket. Minceur er alle de ting, de gør for at holde kroppen slank. Og gommage er den måde, de holder huden i ansigtet frisk, blød og glat.

Gommage betyder at viske ud på fransk og er en metode, hvorpå du let og skånsomt kan fjerne døde hudceller (og tørhedslinjer) uden at lave slibeskader på huden. Det er ikke mindst vigtigt i sommerhalvåret, hvor gløden har godt af en mild eksfoliering for at holde sig så frisk og holdbar som muligt.

Vores yndlingsmaske til dét, Rose Gommage, er den blideste (og mest velduftende) måde at eksfoliere huden. Du nulrer den blot af, når den er tør på huden. Lidt som viskelæder. Og den dufter som at gå en tur i en rosenhave om sommeren.

Men vidste du, at den også er eminent til at give trætte øjne et ‘eye bath’?

Jo, den er god nok. Hvis dine øjenomgivelser er trættere end du føler dig, så giv dem denne lille kur. Du dupper blot den lette rosenmaske rundt om øjnene, lader den sidde nogle minutter og fjerner med lidt vand eller en fugtig klud. Voila, friske øjne.

På samme måde kan du give læberne et ‘lip bath’, hvor du i stedet smører rundt om munden og på læberne. Det giver fyldige læber og mindsker linjer om munden.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...