I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Bund eller på huden

Nu har jeg skrevet om champignon, broccoli og dild som nogle af de nye antiage-ingredienser i hudpleje. Så mangler vi blot vin til at skabe det helt perfekte skønhedsmåltid. Eller resveratrol, som er det stof i vinen, som Los Angeles Cronicle for nylig hævdede er det eneste rigtige at kigge efter, hvis du er interesseret i antiage.

Der er masser af lovende forskningsresultater, og du kommer helt sikkert til at høre meget mere om resveratrol, for stadig flere hudplejemærker har fået øjnene op for ekstraktet, der, foruden den eminente antiage-virkning, ydermere hævdes at kunne behandle en række problemer i huden. Vil du være først med det sidste, så har danske Beauté Pacifique netop lanceret Crème Paradoxe baseret på resveratrol, ligesom franske Caudalíe har baseret hele deres koncept på såkaldt vinothérapie. Sidstnævnte har jeg tidligere skrevet om her (det inkluderer en eksklusiv vinspa!).

 

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar