I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Booster du? (ja, beauty-booster, mener jeg)

Forleden holdt jeg foredrag for 60 frisører, om ja, hår. Om den store betydning hår har for os (tænk blot hvilke betydninger vi tillægger blondiner versus brunetter eller rødhårede for at nævne et enkelt eksempel) og selvfølgelig om seneste trends (vi taler pleje frem for styling, naked hair, hårspa og saloner, der ikke ligner, lyder eller lugter som saloner). Anledningen var Kérastases lancering af deres nye booster-behandling, som du kan bestille hos frisøren. Og netop boosters er en kæmpetrend i øjeblikket. Ikke kun til håret men i høj grad også til huden, hvor de både giver et direkte boost og booster den øvrige pleje, du bruger. Det skriver jeg mere om i næste indlæg, og psst, jeg sætter også hele 10 af tidens mest populære boosters på spil. Stay tuned.

6 Kommentarer

  • Svar
    Tina J.
    23. september 2015 kl. 21:23

    Dét vil jeg (også )se frem til at læse, mit hår ligner en høstak efter sommeren og fugten i vejret lige nu, gør det ikke bedre at se på

  • Svar
    Vibe Kjaedegaard
    23. september 2015 kl. 21:26

    Glæder mig allerede Charlotte. Mit hår har altid været … Et hår i øjet… Så træls. Jeg har mere end èn gang stået og kikket i spejlet, og tænkt. gad vide om det ville ændre sig ( det kan kun blive for det bedre) hvis jeg klippede og barberede det hele af, og begyndte forfra. … Der er jo nogle folkeslag der kronrager deres små, især drenge, fordi de mener det giv tykkere hårvækst…. Men modet, eller vanvidet om du vil, har alligevel forladt mig i det kritiske øjeblik, …så hår har jeg da endnu, omend noget træls. Jeg skulle have været en flue på væggen til dit foredrag om hår. Ja hår har sandelig stor betydning for os, og om muligt endnu større betydning der som man ikke har meget af det. ☺️☺️☺️

  • Svar
    Marie Rasmussen
    23. september 2015 kl. 21:50

    Jeg holder skarpt øje … glæder mig til at læse næste indlæg.

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    25. september 2015 kl. 12:24

    Kære Tina,

    Tak for din hilsen, og jeg havde egentligt tænkt mig at skrive om boosters til huden, men nu kommer der til håret også. Jeg kan se af kommentarerne at det er efterspurgt;) Godt I skriver, så jeg ved, hvad I gerne vil høre mere om.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    25. september 2015 kl. 12:27

    Åh ja, Vibe, det kan jeg godt huske, at flere sagde til mig, da min søn var helt lille. Klip ham helt helt kort og så bliver hans hår tykkere. Det kunne jeg nu hverken nænne eller få mig selv til, og ja, han har ikke verdens kraftigste hår, men det er nok mere arveligt end ‘klippeligt’.

    Jeg holder jævnligt foredrag om hår sammen med blandt andre Hårklinikken, som jeg tænker, at du ville kunne få glæde af. Jeg har ikke lige ét på plakaten nu, men jeg skriver altid herinde, når det sker.

    I mellemtiden lover jeg at skrive lidt om boosters til håret. Måske det kunne gøre dit hår glad også.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    25. september 2015 kl. 12:28

    Kære Marie,

    Jeg skriver det nu;)

    De bedste hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...