I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Ilovebeauty tips

Bliver din hud (også) ked af det om efteråret?

Et af de emner, jeg har talt mest om med jer, der har været forbi min lille skønhedspavillon i Kongens Have, er efterårshud. For temperaturskiftet, blæsten og det kolde vejr har taget os – og ikke mindst vores hud – med storm. Efteråret kom meget pludseligt og skiftet fra varme solskinsdage udenfor til kunstig indevarme og iskolde morgencykelture bringer de flestes hud i ubalance. Mit eget trick er først og fremmest at sikre, at mit renseprodukt er så mildt som muligt (lige nu bruger jeg Green Peoples helt milde Cleanse & Soothe Balm, som masseres ind i huden og fjernes med den medfølgende musselinsklud). Jeg smider også typisk lidt ekstra serum eller lidt mere ansigtsolie ind i rutinen. Jeg er, som faste læsere vil vide, fuldstændig solgt til Vintner’s Daughter-ansigtsolien (læs med her, hvis du har glippet den<<) og jeg kan kun tilføje, at min egen overgang fra sommer til vinter har været langt mere smooth med denne olie. Faktisk har jeg nærmest ikke oplevet nogle ubalancer (jo, jeg har – jeg fryser let! – men min hud har ikke). Husk dertil også at miste. Facemists er, af eksperter, kåret som dette års største skønhedstrend, og det er ikke uden grund. For en facemist kan vitterlig redde din hud i løbet af dagen, når vejret/indeklimaet/computeren/dagligdagen udtørrer din hud. Jeg går og små-mister i løbet af dagen og du kan sagtens gøre det over din makeup. Mine to favoritter er Amly Botanicals økologiske mist med masser af hyaluronsyre, der gennemfugter huden, og Caudalìes kultmist, Beauty Elixir, som er de franske kvinders skønhedshemmelighed. Nå ja, husk også at drikke masser af vand. Det glemmer man ofte, når det bliver koldt. Og tilføj gode olier til din kost og dine kosttilskud (jeg tager selv Vitavivas kokosoliekapsler og MK Oil).

Kig gerne forbi Kongens Have i dag mellem 11-17 (Kronprinsessegade 23), hvis du er på disse kanter. Så hjælper jeg dig gerne med skønhedsspørgsmål og efterårshud. Du kan også finde Vintner’s Daughter, Amly Botanicals og Caudalìe i min lille beauty-webshop lige her<<

10 Kommentarer

  • Svar
    Kristiane
    13. oktober 2016 kl. 09:42

    Kære Charlotte,
    Jeg er efterhånden lidt hooked på Vinther’s Daughter-olien. Ved du, hvor stor flasken er, og om man med fordel kan bruge serum under olien og creme ovenpå, såsom en helt alminde fugtighedscreme.
    Det er så dejligt at følge med herinde, ja faktisk begyndte jeg at “rulle”, inspireret af dig og dit skriv om Lauren Roxburgh, og det føles utrolig rart.

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    13. oktober 2016 kl. 11:33

    Kære Kristiane,

    Det kan jeg godt forstå – den er absolut også hver en krone værd! Der er 30 ml i og du bruger 6-8 dråber morgen og aften, hvilket svarer til cirka tre måneders brug. Jeg fik min midt juli og jeg har stadig noget tilbage (og jeg har brugt den flittigt). Du kan sagtens bruge serum under, men jeg tror, at du vil opdage, at du ikke behøver det.

    Jeg har altid brugt mange ‘lag’ hudpleje. Med denne er mit ritual blev gevaldigt mindre. Om morgenen bruger jeg Amly Botanicals Mist efter rens. Derefter Vintner’s Daughter og så en beskyttende creme. Om aftenen nøjes jeg ofte med rens, Amly Mist og Vintner’s Daughter. Voila.

    Du er velkommen til at komme forbi min lille skønhedspavillon i Kongens Have og stikke fingrene i olien, hvis du bor på disse kanter.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Kristiane
    13. oktober 2016 kl. 14:16

    Kære Charlotte,
    Tusind tak for dit svar. Jeg fik også svar på alt det, jeg ikke havde formuleret direkte.
    Tak. Jeg kigger forbi snarest.

    Mange hilsner Kristiane

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    13. oktober 2016 kl. 14:34

    Du skal være meget velkommen, Kristiane;)

  • Svar
    Maja Kølstrup
    13. oktober 2016 kl. 16:41

    Den olie, jeg anbefaler den virkelig – den kan bare noget fantastisk godt!

  • Svar
    HeleneR
    13. oktober 2016 kl. 17:20

    Er du i pavillonen i morgen ? Vil se om jeg kan nå forbi 🙂

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    14. oktober 2016 kl. 07:41

    Hvor dejligt at høre, Maja – tak for din tilbagemelding (og jeg tror heller aldrig, at jeg slipper den;)

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    14. oktober 2016 kl. 07:42

    Det er jeg, HeleneR – fra 11-17 i dag. Du er meget velkommen (og lige til høflig info holder jeg lukket i næste uge, da der bliver indlagt fjernvarme i pavillonerne). Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Mie
    15. oktober 2016 kl. 10:55

    Kan den bruges af 19-årige eller er den for aktiv? Min hud har nemlig brokket sig her ved sæsonskiftet i danmark såvel som i paris… Alle råd modtages med kyshånd, tak! Og tak for guiden! De steder jeg endnu ikke har besøgt, er noteret på to-do listen 🙂

    Rigtig god weekend,
    Kh Mie

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    17. oktober 2016 kl. 09:54

    Mie, den kan absolut bruges af 19-årige. Det er helt rene olier og ingen unødig tilsætning, så jeg tror, at du vil kunne lide den. Jeg er i al fald fuldstændig solgt, og har hørt om fantastiske resultater på hududfordringer som rosacea, akne, ubalancer og deslige. Den fås ikke i Paris endnu (jeg ved at April, der står bag, arbejder på sagen), så du må komme forbi næste gang, du er i DK og stikke fingrene i den eller handle over webshoppen;)

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...