I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Både på fastelavnsboller og på huden

For nylig spottede vi skønhedsredaktør Marie Alkestrup tage hul på de første måneder af 2021 med sine favoritter på Costume.dk. De inkluderer en ny frisure (hvor hun så har tænkt sig at få den fra i disse dage), en månedlig dybderens, en ny foundation (som vi blev virkelig glade for at se var samme favorit som vores – hun skriver ‘Endelig kom den. Den har perfekt dækkeevne og giver huden fugtmættet glød) og mindre kaffe til fordel for flere kopper matcha.

Lad os lige blive et øjeblik ved dét med matcha. For den potente grønne te er om noget i vælten i øjeblikket. Det gælder ikke kun i kopper som Marie Alkestrup indtager dem, men også i høj grad i smoothies og som smukt grønt drys på tidens mest omtalte fastelavnsboller (dem fra Andersen Bakery i Thorshavnsgade, hvis du bor på disse kanter).

Men den antioxidante matcha er også virkelig god til huden. Et af vores bestseller-produkter er Green Ceremony Cleanser med spirulina og matcha, der giver den blødeste babyhud fordi den ikke kun renser i dybden men også blidt eksfolierer (spørg blot Frida Hallqvist, der har udtalt at det er den eneste exfoliering hun kan bruge til sin rosaceahud – du kender måske Frida fra sine populære træningsvideoer og bootcamps, og for sine bøger om sundhed). Magasinet ELLE har kaldt den for ‘shockingly effective’ og givet den blot én af de mange skønhedspriser, den har fået gennem tiden.

Den hedder Green Ceremony Cleanser fordi det anbefales at du gør det til et lille ritual med måleskeen og den medfølgende muslinklud. Men jeg lover at den også virker upåklageligt, hvis du har travlt og blot bruger den på et øjeblik i badet. Det gør jeg nemlig ofte selv.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...