I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

#7 Anskaf dig en luftfugter

Vi skruer op for varmen, når vejret bliver koldere, og en lav luftfugtighed i vores hjem – og på arbejdet – kan have en stor del af skylden for vores tørre vinterhud. Du kan selvfølgelig have en god kildevandsspray ved hånden, og bruge den flittigt gennem dagen, men du kan også gå skridtet videre og investere i en god luftfugter. Det er en relativt billig vej til et bedre indeklima, og den virker for hele familien på samme tid. Hvis du har en stor bolig, kan du have brug for mere end en for at få bedst muligt udbytte. Luftfugtere fås blandt andet hos isenkræmmere og helsebutikker.

4 Comments

  • Reply
    Anne-Marie Holm
    16. oktober 2014 at 08:47

    Jeg har ofte hørt, at det ikke er sundt, at tørre tøj inde i stuen, hvilket er min eneste mulighed om vinteren, hvis ikke det hele skal i tørretumbler. Hvad er forskellen på den fugt som vådt tøj i en varm stue tilfører i sammenligning med en luftfugter?

  • Reply
    Charlotte Torpegaard
    16. oktober 2014 at 10:01

    Hej Anne-Marie,

    Jeg ville ønske, at jeg kunne komme med en eller anden teknisk forklaring, men den skal du nok have i de butikker, der sælger luftfugtere. Mit gæt er, at den fugt, der kommer fra luftfugteren, er afmålt, defineret og frisk, mens det våde tøj afgiver en mere massiv og mindre sund fugt. For du har helt ret, der skal rigtig meget udluftning til, når man er nødt til at tørre sit tøj indenfor i stuerne.

    Udluftning er i øvrigt generelt en rigtig god ting for din sundhed – tørrestativ eller ej.

    Hvis du bliver klogere på ovenstående, så lad mig det endelig vide.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Reply
    Jytte
    16. oktober 2014 at 20:17

    Husk at vaske luftfugterne regelmæssigt, der kan gro ret kedelige skimmel og bakterier i en urenset luftfugter
    Mange hilsner
    Jytte

  • Reply
    Charlotte Torpegaard
    17. oktober 2014 at 14:36

    Hej Jytte,

    Mange tak for dit tip. Det lyder absolut ikke rart med skimmel og bakterier, og slet ikke for ens sundhed. Det er hermed fluks givet videre.

    KH Charlotte

Leave a Reply

You Might Also Like...