I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Ilovebeauty tips

#5 Kropsideal? Stærk, tak!

Jeg opfordrede til det allerede for to somre siden (lige her) – om vi dog ikke snart kan begynde at tale sundhed fremfor størrelse. Om kroppen, forstås. Og nu ser det for første gang ud som om, at det er ved at blive den nye rollemodel: Den sunde krop. Personligt vil jeg selvfølgelig gerne være slank og stram og kunne passe mine jeans mange år frem i tiden, men fremfor alt vil jeg gerne føle mig stærk i min krop, og sådan har stadig flere det. Det betyder også, at der er en langt større bredde, helt bogstaveligt, i de kropsidealer, vi favner, fordi lysten til at være sund ikke længere kun handler om at være tynd, men om at være stærk og tilpas. Et af de skønhedsritualer, der får mig til at føle mig tilpas, stærk og energisk i min krop er tørbørstning (og ja, er du fast læser af mine sider, så har du hørt det før) som ikke kan anbefales for tit. Senest anbefalede jeg det til Fashion Post, som jeg havde besøg af derhjemme – i badekarret i mit gamle klinkebadeværelse fra 1927. Se med her og kom i gang med tørbørstningen, hvis du ikke allerede er hooked. Hint: smuk, blød, glat hud, ud med affaldsstofferne og ind med energien i kroppen. Se med her.

2 Kommentarer

  • Svar
    Pernille Aaby Larsen
    6. juli 2015 kl. 18:09

    Jeg har lige et spørgsmål 🙂 Hvis man bader om aftenen, skal man så bruge sin børste på det tidspunkt, eller er det bedst om morgenen?

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    8. juli 2015 kl. 08:33

    Hej Pernille,

    Jeg ville altid bruge den inden bad (men du kan også sagtens gøre det om morgenen uden – det giver stadig samme fordele), så bader du om aftenen, så gør du det bare dér.

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...