I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Hold øje med

2014’s mest feterede kat

Måske er du allerede en af de over 37.000 følgere på Twitter eller over 41.000 følgere på Instagram. Modebranchen har altid haft en vis forkærlighed for katte, men Choupette er ubetinget 2014’s mest feterede af slagsen. Det er designeren Karl Lagerfelds snehvide siameser, som han fik i pleje over julen sidste år af modellen Baptiste Giabiconi, og som Lagerfeld nægtede at levere tilbage. Nu sidder Choupette Lagerfeld med ved bordet til frokost og middag, og bliver i øvrigt dybt forkælet af både Lagerfeld og hans personlige tjenestefolk. Og nu er hun så blevet ansigt for en makeuplinje for japanske Shu Uemura, som Lagerfeld længe har haft et godt øje til (han er berømt for at tegne alle sine skitser for Chanel og Fendi med Shu Uemura-liners) og Shupette, som kollektionen hedder i en sammentrækning mellem Shu og Choupette, er hermed verdens første samarbejde mellem et skønhedsmærke og et ja, husdyr. Forvent katteøjne og snehvid teint, når kollektionen kommer på gaden her i det nye år.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...