I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

#10 – Et af mine – og Jackie Kennedys – absolutte yndlingssteder i verden

Hvis du er på sommerferie ved Amalfikysten, så lov mig at slå et smut forbi Positano og det legendariske hotel Le Sirenuse, der er et af mine yndlingssteder i verden. Jeg blev netop mindet op det, da jeg fik en nyhedsmail om Eau d’Italie, der er den parfumeserie, der er blevet skabt til Sirenuse. Jeg havde drømt om at bo på hotellet i årevis, da jeg ved et tilfælde mødte Carla Sersale, der sammen med sin mand Antonio, driver det fantastiske hotel til et pressemøde på Sardinien, og hun inviterede mig ned. Resten er historie, som man siger, og jeg har været der et par gange siden og også skrevet en artikel derfra om stedet, om duftene og om Le Sirenuses berømte gæster, der tæller alt lige fra kongen af Malaysia og Francis Ford Coppola til Sienna Miller, Hugh Grant og Christy Turlington. Men det ved jeg kun, fordi jeg er så nysgerrig. I 1950’erne var Amalfikysten legeplads for berømtheder som Jacqueline Onassis, Truman Capote og Humphrey Bogart, og den dag i dag føler man sig som taget lige ud af en Roberto Rosselini-film (og ja, det er hundedyrt, men jeg sparer gerne op, og ellers kan man jo altid tage en drink på Le Sirenuse og bo på et af de andre smukke hoteller i nærheden). Kender du ikke Positano, så beskrives den lille fiskerby bedst med forfatteren John Steinbecks ord: Positano sætter sig dybt i én. Det er et drømmested, der ikke er helt virkeligt, når du er der, og bliver umådeligt virkeligt, så snart du er taget derfra.

Hvis du mangler lidt drømmelæsning ved poolen, så skrev jeg i sin tid en artikel derfra. Den finder du her.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...