Jeg har fået flere mails fra Jette, der meget gerne vil vide, hvad Didder Rønlund bruger til at pleje sin hud. Søde Didder har rundet de 85, men har stadig den fineste, bløde hud, man kan tænke sig (hun var veninde med både Helena Rubinstein og Estée Lauder themselves, da de levede, så måske de har haft en finger med i spillet). Jeg har tidligere skrevet om Didder og venskabet med Helena Rubinstein både i min skønhedsbog Skønhed kommer indefra, men lidt læbestift skader jo ikke … og her på skønhedsbloggen (find det her, her, her, her og her). Jeg satte mig ved siden af Didder til DANSK Fashion Awards for nylig og fik disse produktanbefalinger med til Jette: Om dagen Estée Lauder Perfectionist Serum, som er en opstrammende antiage-serum. Om natten Estée Lauders all-time klassiker Advanced Night Repair, som Didder har brugt i årtier. Didder sværger også til Chanels eksklusive ansigtsmaske Sublimage Masque, som hun afslørede også er fantastisk som natcreme, natten inden man skal se ekstra frisk og veloplagt ud. Og apropos veloplagt, så hører Max Factor Mastertouch Concealer Pen Ivory også til Didders favoritter. PS: Til fashionawarden løb en anden af modens grande dames (de hader, at jeg kalder dem det, men det er de altså!) af med prisen for Årets Respekt, nemlig Lotte Freddie. Det er i øvrigt første gang, jeg har set Lotte mundlam. Vil du kende Lottes skønhedsfavoritter, så find dem lige her.
Foto: Marc Høm








