Posts Tagged ‘curlers’

Mies opskrift på sexet hår

20. august - 2011  - Artikel af Charlotte Torpegaard

”Det er slet ikke så svært at lave et sexet fald i håret. Brug curlere – med eller uden varme, fx fra Kevin Murphy, der er meget lette at anvende. Sæt dem i håret så godt du kan, det gør ikke noget, at det bliver lidt tilfældigt. Det vigtige er, at du får løftet fra bunden, og at du lader dem sidde længe nok i. Et kvarter plejer at række. Værsgo, et lækkert glamourøst look til både hverdag og fest.”

Læs også Hårtørrer med krøl 

Foto: Veronica Lake

Glamour til hverdag

26. februar - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Den ene af Mariannes favoritfrisurer er det løse, bølgende hår, som blev lavet til designer Stine Goyas show under modeugen. Marianne kalder det for glam til hverdag, og du kan sagtens selv gøre kunsten efter. Brug de gode, gamle Carmen Curlers (find dem evt. på loppemarked, hvis din bedstemor ikke har nogen stående) eller investér i de nye slags fra Babyliss, og rul håret op. Du kan også bruge et stort krøllejern. Tricket er at starte krølleriet ca. 4-5 cm fra hårenderne, så det giver et moderne og råt touch frem for et bobbet look. Når du har rullet håret op, sprayer du med en såkaldt våd hårlak (eller en arbejdshårlak, som hårartisterne kalder det, da du let kan arbejde med den) og lader curlerne sidde. Gode hårlakker til formålet er: Bumble and Bumble Does It All, Shu Uemura Sheer Lacquer og Alterna Caviar Anti-Aging Working Hairspray. Frisér krøllerne ud og slut af med lidt hårpudder i længderne, så looket holdes moderne og råt. 

billede-23

Foto: Copenhagen Fashion Week