I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Voks eller shave?

Næsten, skrev jeg i sidste indlæg om voksningens fortræffeligheder, for indimellem tyer jeg stadig til shaveren. Jeg har altid været en af dem, der barberede ben hver morgen uanset årstid og ægteskabelig status. Jeg hader selv helt små hår, der stikker ud visse steder på kroppen, og har hver gang måttet kapitulere i det tidsrum, der er mellem voks-sessionerne (hjemmevoksning stoppede jeg med, da en såkaldt smart DIY-maskine endte med at give mig en mindre forbrænding).

Men nu har jeg fundet et godt kompromis, der virker for mig. Voksning om vinteren, hvor jeg alligevel er pakket ind i masser af varmt tøj, og shaving om sommeren, hvor jeg nægter at vise mig med bare ben, hvis de ikke er helt glatte. Armhulerne barberes altid – uanset, om trendforskere plæderer, at hår er tilbage, så nægter jeg at have dem under armene. Uanset om du shaver eller vokser, så sørg altid for at bruge en god skrubbecreme 1-2 gange om ugen (aldrig lige før eller efter barbering!) for at undgå indgroede hår. Nogle vokseksperter anbefaler også at bruge et frugtsyreprodukt med jævne mellemrum.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar