I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Hold øje med

Somewhere over the rainbow

Der lå stadig regnbuefarvet glitter over hele Værnedamsvej i dag, da jeg var ude for at få kaffe. Det lignede nærmest at en enhjørning var fløjet forbi og havde strøet ønske-konfetti til os alle.

I en skønhedsverden, der for hundrede år siden anså makeup som noget, der var forbeholdt teater eller ‘letbenede kvinder på gaden’ som det så fint blev kaldt, og for halvtreds år siden fik de skamplukkede bryn helt op i panden på det pæne borgerskab, hvis ikke læbestiften matchede både neglelak, rouge (jo, det hed det dengang) og håndtaske, er der heldigvis begyndt at lyse et par regnbuer på skønhedshimlen også.

MAC Cosmetics var de første til at skille sig ud og lave utraditionelle samarbejder ud fra devisen ‘all sexes, all ages, all races‘ og siden er flere kommet til, selv om det stadig er lettere for de fleste at stå frem med en lille lyserød brystkræftsløjfe end med en iøjnefaldende regnbue. Til denne Pride var Wella synlig både i optoget og med et særligt produkt skabt til at støtte Priden.

Mangler du lidt regnbue i dit liv, havde Designer’s Remix malet med den brede pensel i modeugen.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...