I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Så må du åbne 2. søndag i advent(sboksen)

Tusind tak for alle jeres fine hilsner og tilbagemeldinger på adventsboksen.

Det varmer et skønhedshjerte som mit, at de tanker, vi har lagt i boksen, glæder så mange af jer. Flere har sagt, at følelsen varer næsten hele ugen, når blot man lige stopper op en halv time om søndagen og er god ved sig selv.

Lad os se, om vi kan få det til at vare ind i næste uge også.

For nu må du gerne åbne den anden gave i adventskalenderen.

Det kan du gøre sammen med os i videoen her og nåede du ikke at få fingre i adventsboksen, så er der stadig masser af tips og tanker at hente i videoen (og du har garanteret noget i gemmerne, der kan bruges). Vi byder også ind med inspiration, der går udover produkterne i boksen.

Som du ved, handler det om en lille rolig stund og om at finde balancen. På den bløde, velduftende måde.

Så find et dejligt sted, du kan lide at være, og hvor du kan få fred og ro en halv times tid. Det kan være badeværelset, stuen, soveværelset eller et helt andet sted. Tænd for den særlige playliste vi har lavet til 2. søndag i advent og klik derefter på videoen nedenfor, der guider dig gennem dagens gave med alle de tips og tricks, du har brug for.

Den bedste fornøjelse til jer alle.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...