I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Backstage

Roser på væggen, på læberne og i ansigtet

Der er selvfølgelig Dr. Hauschkas berømte rosencreme, som selveste Madonna erklærede sig som fan i slutningen af 1990′erne. Der er Diors Crème de Rose til læberne, Jurliques Rosewater Mist og By Terrys Baume de Rose, der ligger i Hollywoodstjernernes clutch, når de betræder den røde løber. Men få kan bryste sig af rosen på samme måde som Lancôme. Det forlyder, at Lancômes berømte signaturlogo med rosen blev til, fordi husets grundlægger Armand Petitjeans kone Nelly mere end noget elskede at tilbringe tid i sin rosenhave. Da Armand Petitjean præsenterede sine første parfumer på verdensudstillingen i Bruxelles i 1935 – de hed noget så fint som BalafrePeut-Être og Mille & Une Rose – var det selvfølgelig også med rosen som omdrejningspunkt, og det har det været lige siden. Der er da heller ikke noget som roser, der kan få én til at føle sig tilpas. Har du dem i haven lige nu, så forlæng sommeren med rosenvand til ansigtet (find opskriften her) eller lav rosengelé til teen. Til Lancômes fødselsdagsfest her i Paris var endevæggen selvfølgelig også beklædt med velduftende roser (jeg har sendt et digitalt postkort hjem fra fødselsdagsfesten til ELLE.dk, hvor du kan se både Kylie Minogue, Julia Roberts og masser af øvrig festivitas – det er lige her og den perfekte måde at drømme sig lidt væk fra en regnfuld dag). I morgen kommer også til at handle om roser her på skønhedsbloggen. Stay tuned!

Foto: Stéphane Feugère for Lancôme

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar