Det er kvindernes kampdag i dag, og de sociale medier vrimler med seje forgangskvinder, der har været med til at skabe den platform, vi befinder os på i dag. I den forbindelse stopper jeg aldrig med at beundre kvinder som Helena Rubinstein, Elizabeth Arden og Coco Chanel, der alle startede deres skønhedsimperier (for Chanel var det hovedsageligt et modeimperie) allerede inden kvinder overhovedet havde fået stemmeret.
De var modige, målrettede og beundringsværdige ud over alle grænser. Ikke kun var det på ingen måde comme il faut, at kvinder gjorde karriere på denne måde. Det var faktisk heller ikke comme il faut, at kvinder overhovedet købte hverken parfume eller makeup til sig selv – parfume måtte man pænt vente på at få foræret af et passende og seriøst herrebekendtskab – medmindre man arbejdede på teatret eller ‘på gaden’.
Men skønhedsdronningerne øjnede en spirende trend for, at kvinder gerne ville tage sig smukt ud, ikke kun for andre men for sig selv, og de var med til at starte en frigørelse. Ja, nærmest lidt af en revolution.
Det er ikke ofte, at skønhedsbranchen associeres med kvindefrigørelse – tværtimod – så jeg ville gerne lige slå et lille slag for disse seje kvinder og, ja, at der er så meget mere i krukkerne end roser og olie.
Ingen Kommentarer