I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Pluk aldrig dine øjenbryn

For et par år siden havde jeg fornøjelsen af at interviewe førnævnte Julia Restoin-Roitfeld. Her er fire af hendes veldrejede skønhedstips.

Har du fået et skønhedstip fra din mor foruden alle modetipsene? “Pluk aldrig dine øjenbryn!”

Hvilke skønhedsprodukter går du aldrig ud uden? “YSL Touche Eclat-pennen, rød læbestift fra Chanel og Chanel eyeliner.”

Hvad betyder skønhed for dig? “En person kan godt have smukke træk, og alligevel ikke være smuk. Jeg tror, at du må være bevidst om din egen skønhed på en ydmyg måde, hvis andre skal se den. Jeg tror også, at lykke tilføjer den ekstra glød, du har brug for, for at være smuk.” 

Hvad er god stil? ”God stil handler om at klæde sig efter sin krop og sin personlighed. Jeg har røv og barm, så jeg fejrer det med en snæver talje, eller et miniskørt og lidt kavalergang.”

4 Kommentarer

  • Svar
    Christina Mikkelsen
    2. september 2009 kl. 08:29

    Hvis man nu alligevel godt kunne tænke sig at plukke sine øjenbryn – bare lidt og man faktisk for lang tid siden har været i gang men man synes at den form de har nu er lidt irriterende, kan jeg så godt lade dem gro og få dem ordnet hos en professionel synes nemlig ik rigtig de vil vokse ordentligt, vil så gerne have flotte formede bryn.

    Noget helt andet, hvornår arbejdede du for The Body Shop? Og hvad arbejdede du indenfor hos dem?

    Hilsen Christina

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    4. september 2009 kl. 17:54

    Kære Christina,

    Personligt går jeg så absolut ind for, at man skal holde sin øjenbryn velplejede og veltrimmede, da det kan løfte hele ansigtet. Men overpluk aldrig! Og ja, det er absolut en god idé at få hjælp hos en professionel kosmetolog eller makeupartist, der er god til netop dette. Jeg skal nok skrive lidt mere om det på et tidspunkt.

    The Body Shop … uha, det er mange år siden. I starten af halvfemserne, mener jeg. Jeg hjalp til med at åbne den butik, der lå i Lyngby dengang.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Maria
    30. september 2012 kl. 16:16

    Hej Charlotte.

    Jeg er i gang med et større projekt ved at lade mine øjenbryn gro ud, så jeg kan få dem ordnet rigtigt flot hos en professionel.
    Har du nogle gode forslag til hvem jeg kan gå til?
    Jeg er studerende og fra hovedstadsområdet 🙂

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    1. oktober 2012 kl. 05:33

    Hej Maria,

    Tak for din hilsen. Det lyder fornuftigt med ‘projekt øjenbryn’, og får du brug for en hjælpende hånd til at få dem til at gro, så findes der jo brynserummer akkurat som der er vippeserummer. Det er meget oppe i tiden, og dyrt, men det virker. Jeg kan anbefale M2Brow og NouveauBrow.

    Mht. at få dem ordnet, så bruger jeg altid selv enten Lillie Gitte hos Dollface eller Rikke hos Lash Bar, begge i København (www.dollface.dk og http://www.lashbar.dk). Jeg har det lige som dig, at de godt må være naturlige, men velplejede, og det er de begge supergode til. Og får du dem indimellem ordnet hos en professionel, så er det langt lettere at holde dem selv.

    Du er velkommen til at hilse fra mig.

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar