I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Parlez-Moi D’Amour

Der var engang, i en svunden tid, hvor (kærligheds)breve blev skrevet i hånden og tilføjet et par dråber parfume, inden de blev behørigt postet eller overleveret. Det var før Instagram, Google og emojis.

I anledning af Mors Dag har vi genoptaget den fine tradition og vi pakker et håndlavet Child-kort med kuvert med sammen med den populære Child-parfume, så du kan vedlægge en personlig hilsen (eller beholde det selv)

Parfumen har også referencer til dengang, hvor parfume var personlig og noget særligt. Det er en lille håndlavet niche-parfumeolie med eksotiske hvide blomster (hvid rose og jasmin blandt andet) der kommer i en lille fin roll-on-flakon som ligger i alle de førende skønhedsredaktørers og berømtheders Gucci-tasker.

Susan d’Owens skabte oprindeligt parfumeolien til sig selv, men gav det prestigefulde Fred Segal Apothia i Los Angeles lov til at sælge den og pludselig var den på håndleddet af Madonna, Sigourney Weaver, Vogue, Jen Atkins, Ashlee Simpson – ja, you name it – og Fred Segal rapporterede, at de solgte mere end 100 om dagen efter at en berømt amerikansk skuespillerinde offentligt erklærede, at ‘Child perfume oil sends men wild’.

Alligevel har Child formået at forblive en lille hemmelighed for ovennævnte Hollywoodstjerner fjernede nemlig etiketten og undlod at svare, når de spurgt hvad de duftede af. For at holde den for sig selv.

Det gjorde jeg også i starten. Holdt den for mig selv. Men det er så fin en parfume at jeg alligevel satte den på hylderne for at dele den med jer. Det har jeg ikke fortrudt. Og slet ikke når jeg ser hvor mange af jer, der endelig har fundet jeres yndlingsparfume.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...