I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

På beautysalon

I går eftermiddags, inden DANSK Fashion Awards, var jeg inviteret på Beautysalon med en række af modens førstedamer, fra Stine Goya til Susanne Rutzou. Det foregik i suiten på Hotel Skt. Petri, der var lavet om til et skønhedsmekka, hvor hårartister fra Wella og makeupartister fra Max Factor stod klar med glattejern og concealer, så vi kunne tage os behørigt ud på aftenens sorte løber. Jeg fik selvfølgelig et par tips med på vejen til jer, som kommer i næste indlæg. Og der er mange flere spændende indlæg på vej. For mens jeg nød champagne, jordbær og udsøgt service i Beautysalonen (dejlig måde at starte en festaften på), var Benedicte travlt optaget backstage på Ny Carlsberg Glyptotek, hvor hun fik en snak med aftenens værtinde (og et af tidens absolut hotteste navne), Medina, og masser af skønhedstips fra en række skønne mennesker på den sorte løber. Glæd dig til hemmelige skønhedstips fra alle lige fra Pernille Rosendal til Kronprinsesse Marys personlige stylister, Anja Alajdi og Søren Hedegaard. Og Jette, du har længe efterspurgt skønhedstips fra Didder Rønlund. Dem har vi også til dig.

 

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar