I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Opskriften på det bedste fodbad

De dér fødder – de skal bære dig gennem hele livet og de fortjener det bedste. Alligevel bliver de ofte overset (nogle ville kalde det nærmest negligeret).

Vi iler derfor med et godt søndagstip til dine fødder og lover at de vil takke dig for det. Oven i købet er det både let og ligetil.

Vi taler fodbad. Et velgørende fodbad i blot 10 minutter giver en både opfriskende og afspændende fornemmelse fra tåspidser og helt ud i kroppen. Vandet skal helst være mere varmt end lunkent, men selvfølgelig ikke varmere end at du kan holde ud at stikke fødderne i det.

Min yndlings-fodbadsblanding er en håndfuld af Epsom-salt, helst med lidt aromaterapeutiske dufte (denne er en absolut favorit).. Epsom-saltet har en beroligende effekt på nervesystemet og er med til at trække affaldsstoffer ud af huden. Det plejer ømme fødder og kan med sit høje magnesiumindhold hjælpe til at mindske uro i benene.

Afslut gerne med at risle koldt vand over fødderne og har du lidt ekstra tid, også gerne Kure Bazaars fine Pedicure Ritual og en fin neglelak.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...