I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Benedictes favoritter #1

‘Nu har jeg været blogsitter for Charlotte i lidt over en måned, og tænkte, at det var tid til at komme med nogle af mine favoritter. Hvilke produkter SKAL der stå i mit skab? Faktisk kan jeg godt lide at prøve nye produkter, så jeg shuffler ofte mellem forskellige mærker, når jeg køber fx shampoo, bodylotions og ansigtsmasker. Men der er nogle darlings, som bare ikke kan skiftes ud, og som jeg ikke kan leve foruden. Et af dem er Benefit Bathina Take a picture, it last longer – en silkeblød glimtende bodybalsam, som jeg næsten altid tager på, når jeg skal i byen, og huden skal se smækkerlækker ud. Selv her om vinteren bruger jeg den, da huden kommer til at se mere ung og frisk ud. Desuden har den en fantastisk duft, og den er nem at smøre på. Inde i den sjove candy-look-a-like æske ligger der, ved siden af balsamen, en fin lille lyserød puf, som du bruger til at smøre cremen på. Udover at produktet er genialt, så er designet også så sødt og nok en af grundene til, at jeg overhovedet faldt over det, da jeg var i udlandet. Benefit er startet af tvillingerne Jean og Jane Ford tilbage i 1976 i San Francisco, hvor de åbnede en lille butik. Her skabte de produkter til kvinder efter têten: ‘Hvem siger, at makeup skal være seriøs for at være godt?’. I dag har de over 2000 butikker i 30 forskellige lande. Desværre er Danmark ikke ét af dem, men heldigvis er nettet opfundet – Benedicte

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar